Tilbage til top

Blog

Magt og afmagt

I disse uger sendes en ny række Gintberg på kanten på DR. Program nr. 3 handler om Folketinget og det hævdvundne danske demokratis højborg Christiansborg, og undtagelsesvist er Gintbergs show foran det udvalgte publikum fra arbejdspladsen Christianborg ikke optaget på stedet, altså på Christianborg, men i Teatermuseet i Hofteatret (se programmet her: http://www.dr.dk/tv/se/gintberg-pa-kanten/gintberg-pa-kanten-christiansb...). Det er der sådan set god mening i.

Det var her i Hofteatret, at Struense i de tidlige 1770'ere tog sine uformelle livtag med den danske – enevældige – samfundsorden (og med dronningen, siger nogen), og her han sammen med den politiske magtelite gik til maskerader. – Og det var her han festede sin sidste aften, før han senere samme nat blev anholdt og uforholdsmæssigt kort tid efter, sammen med Hofteatrets daværende direktør, blev ført til skafottet i Fælledparken og henrettet ved halshugning og håndafhuggelse i omvendt rækkefølge, for så at blive sat på hjul og stejle (NB. få meter fra hvor Teatermuseet i Hofteatrets nuværende direktør bor).

Struensee blev offer for sin egen magt og afmagt. Det samme kan til en vis grad siges om en hel politikere fra før og nu. Et af de mest markante eksempler fra de seneste årtier er den Jakob Haugaard, som samtidigt mere end mange andre meget mere magthavende politikere har udvist selverkendelse over magtens forhold til afmagten. Derfor glæder det os i Teatermuseet i Hofteatret, at Haugaard uselvisk og fuldtonet gav grønt lys til at vi måtte bruge hans skæbne som folkevalgt politker og billedet af ham, da han står på Folketingets talerstol for første gang nogensinde. Billedet indgår i udstillingen Holberg – til tiden, som åbner 8. maj (se http://teatermuseet.dk/content/holberg-til-tiden).

Centralt i Holberg – til tiden står ti lydtableauer, hvor historisk billed- og lydmateriale sættes ind i en moderne sammenhæng – og omvendt. I lydtableau nr. 8, Magt og afmagt, er flere af de af Holbergs komediefigurer som fx Herman von Bremen alias Den politiske Kandestøber, der kæmper med magtens dilemmaer og afmagtens kvaler, på besøg i Folketingssalen, da Jakob Haugaard holdt sin første tale fra Folketingets talerstol. Lige så chokerende det var for den politiske offentlighed, at en skælm og satiriker som Haugaard faktisk opnåede valg til Folketinget, lige så overrumplende blev den parlamentariske kultur for Haugaard selv. Haugaard anede det nok, da han i sin første tale citerede den kommunistiske arbejderdigter fra 1970’erne, Carl Scharnberg: ”Det nye sker, når den der altid er tiltænkt tilskuerens rolle begynder at blande sig”.

På Christina Ann Sydows billedcollage står en ligestillet, nemlig den politiske kandestøber, Herman von Bremen, nede i salen og lytter til Haugaard. Herman kæmper med sit eget ønske om at få politisk indflydelse og mod sin egen evne til at udøve den. Men han har som en anden Haugaard fra først til sidst en – ubrugelig – indsigt i magtens væsen: ”Den som ikke kan forstille sig, kan ikke regere”. Hans Sydow og Ulle Bjørn Bengtssons lydcollage komponerer hele siatuation frem simpelthen ved at bygge en sang med rap op af Holbergs regibemærkninger til Herman von Bremens tvivlsomme gøren og laden. Altså ikke hvad han siger (i form af replikker), men hvad han faktisk gør. Herman von Bremen manglede helt åbenlyst en spindoctor..

Aldrig før set og hørt

I starten af maj åbner Teatermuseet i Hofteatret en ny udstilling om Holberg – til tiden. Udstillingen kombinerer en mere traditionel og historisk billed- og tekstudstilling med en række nye lyd- og billedcollager, produceret af komponisten Hans Sydow, grafisk designer Christina Ann Sydow, skuespiller og sanger Ulle Bjørn Bengtsson, foruden musikerne Anne Eltard (violin), Toke Lund Christiansen (fløjte) og Peter Morrison (cello). I udstillingen indgår bl.a. også en en helt ny animationsfilm for børn og voksne, tegnet og skrevet af Boris Boll-Johansen, foruden billed- og lydcitater fra den hidtil nyeste Holberg-iscenesættelse, Folketeatrets Den Stundesløse fra dette forår. Til udstillingen hører en cd-bog baseret på udstillingens ti lyd- og billedcollager. Udstillingen åbnes med et – desværre forlængst udsolgt – helaftensarrangement om Holberg og 1814: To lande, én forfatter, som arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet Aarhus, Emdrup, Herning i anledning af 200-års markeringen af afslutningen på det dansk-norske dobbeltmonarki 1814.

Lige i dag, torsdag 3. april, er der gang i Holberg. Ikke bare her på Teatermuseet i Hofteatret, hvor museumsmedarbejder Per Romerdal producerer og monterer store talebobler med pragtfulde Holberg-citater. I Vita Park i Odder, sidder komponisten Hans Sydow og mixer lydsiden til udstillingens centrale del, ti lydbtableauer, som arkitekt og grafiker Christina Ann Sydow designer billedsiden til. Og i Bergen vandrer Boris Boll-Johansen rundt i Holbersg fodspor som led i produktionen af animationsfilmen for børn og voksne om Holberg til udstillingen. Storartet! Boll-Johansen rapporterer fra frontlinjen: "bergen. sandwich 149 NOK. men den smagte grotesk godt, og så er det ok .. indtog den sammen med espen fra skolemuseet (han fik sin egen). en del af den store holbergresearch. så ved I det. i dag skal jeg ud og trave i ludvig h.s fodspor. der er dog ingen, men sådan siger man. det er billedligt. og det regner altid i bergen? well, ikke alle de gange jeg har været her = 24 timer."

 

På med portrættet

Så er Teatermuseet i Hofteatrets nye særudstilling om Emilius Bærentzenen hængt op. Nu mangler kun lys og åbningsreception. Bærentzen var en af de store portrætkunstnere i guldalderens Danmark. Hans portrætter findes i dag rundt om i landet i museers samlinger, her iblandt Teatermuseets eget arkiv, institutioner, virksomheder og i private hjem. Med vores udstilling er en stor og væsentlig del af hans værker samlet for første gang i samme udstilling. Politikerne og bourgeoisiet spillede en central rolle i første del af 1800-tallets Danmark med henholdsvis deres politiske og økonomiske magt under enevælden og demokratiets fødsel midt i århundredet – og Bærentzen portrætterede dem i forbifarten. Men mere end nogen anden af guldalderens malere portrætterede han litteraturens og teatrets store personligheder. 

En af dem var Johanne Luise Heiberg, 1800-tallets superdiva og den helt førende skuespillerinde ved Det Kongelige Teater i årtier. Guldalderens berømte danske forfattere skrev teaterstykker med hende for øje. Johanne Louise Heiberg har holdt sit navn i live helt op i vores tid. Det har hun bl.a. fordi hun forstod at iscenesætte sig selv på og uden for scenen, og fordi hun var en eminent forfatter af sin egen selvbiografi – Et liv genoplevet i erindringen. Men hun lever også stadig i vores tid, fordi der er skrevet og spillet dramatik om hende, og fordi der blev udført en række enestående portrætter af hende. Bærentzen malede hende da hun var cirka 30 år gammel. Portrættet blev udstillet i 1842 på Charlottenborg og købt af ingen ringere end Bertel Thorvaldsen, da han så det i Bærentzens eget atelier. Sidste år udkom portrættet på frimærke – og nu kan det ses in real i Teatermuseet i Hofteatret, og på den bog, der følger udstillingen. 

Udstillingen er åbent for publikum fra 25. januar til 30. september 2014. » se mere her

Og ikke at forglemme: særudstillingen ledsages af en rigt udstyret bog inkl. katalog med samme titel som udstillingen: Emilius Bærentzen - en portrætkunstner i Guldalderens Danmark, red. af museumsinspektør Mikael Kristan Hansen. Bogen er anmeldt indgående på www.historie-online.dk af overinspektør ved VejleMuseerne-Kunstmuseet, mag. art. Nina Damsgaard. Hun skriver bl.a.: "I de fem essays i bogens første hoveddel repeteres en del ”kendt guldalderstof”, men læseren stifter først og fremmest bekendtskab med ny viden, der med udgangspunkt i Bærentzens interesse for litteraturens og teatrets verden, bidrager til at udvide guldalderbegrebet og forståelsen af Bærentzens samtid, [...] Bærentzen har givet os portrætter af tidens førende personligheder, så vi også ad den vej kan erindres om den politiske opbrudstid, hvis efterklange vi jævnligt bliver mindet om i nutidens diskussioner om ”nationalitet” og ”det nationale”. Og det tilmed i portrætmalerier, der iscenesætter den portrætterede, så nutidens ”selfies” virker uendeligt banale. Selvbevidstheden oser ud af Bærentzens selvportrætter [...]. Såvel de fem essays som katalogdelen udgør et sobert og solidt grundlag for det videre arbejde med Bærentzens værk. Bogen er faktisk så fyldestgørende, at der sikkert vil gå en rum tid, før andre forskere ser sig nødsaget til at supplere". » læs hele anmeldelsen her

Kontrapunkt

The Lyceum Theatre –  The Theatres Trust, UK

Lyceum Theatre i Londons massive teaterkvarter er helt fantastisk: "a building of outstanding national importance, architecturally and theatrically. Its history is complex". Ja, det tør siges!

Siden det åbnede i sin første version næsten samtidigt som Hofteatret, nemlig i 1772. Den nyeste version af Lyceum Theatre blev genopbygget og åbnet i 1907, og det har været brugt til meget a la mode, også på kanten af teatret: ballroom, bingo og i 1970'erne kontroversielle koncerter med Pink Floyed, Led Zeppelin og Iggy Pop blandt flere andre. Så var det også tid at lukke igen, og det skete i 1984. Herefter lå det brak indtil 1996, hvor teatret oplevede sin sjette reinkarnation. Her blev det hele ombygget, restaureret og ... om-dekoreret. Og så indtog de spektakulære muscials huset for fuld kraft. Først Jesus Christ Superstar og senest og stadig ongoing: Disneys The Lion King, set pt af mere end 800.000. De har gode barer i pauserne, for American Airlines er sponsor og indtaget dem fuldstændig. Og publikum ser godt, for de smukke plydsrødttonede interiører i salen (ikke ulig Hofteatrets) er blevet spraymalet i en grå tone for at holde folks fokus på scenen :-)

Sikke en udfordring til den institutionelle selvforståelse og den ideologiske diskussion af materiel og immateriel kulturarv.– Og et godt sted at besøge for en samling museumsfolk med forkærlighed for historiske teaterbygninger – hvad vi gjorde fredag 22. november 2013, da vi var samlet fra hele Europa i regi af Perspectiv – Assocation of Historic Theatres in Europe for at arbejde videre med et større udstillings- og formidlingsprojekt om de historiske teaterbygingers betydning for udviklingen af Europas historie. > se mere her

Billedet viser facaden på The Lyceum Theatre –  The Theatres Trust, UK

Telefonteater

Direkte fra Science Museum, London: "At first using the telephone was a theatrical event in itself. Gradually, the instrument (!) gained a place on stage as a prop, cue or focus for dramatic action, and this image of sophistication, intrigue and glamour undoubtly influenced the public perception of the telephone". – Eller på en anden måde: da telefonen først blev et dramaturgisk redskab på scenen, blev den det mere end før i virkeligheden, og nu er den det mere end nogen sinde i før. Var man Granhøj Dans kunne man helt sikkert lave en smuk Obstruction danseforestilling uden et ord i, men med masser af lyde og mobilmimik. Er der nogen, der har gode ideer eller erindringer eller andet om oplevelser med telefonen i teatret (sal eller scene), så giv lyd...

Glemslen erindret

'Memoria' er egentlig en betegnelse anvendt i den klassiske retorik for det gennem ord og tale at genkalde sig, huske, fastholde og give sprogligt udtryk for et eller andet forhold, en eller anden mere kompleks sammenhæng. Memoria er også en lille, meget smuk forestilling, opført af Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. Forestillingen turnerer i disse dage som markering af 70-året for jødernes flugt fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Memoria blev først spillet i en engelsk version i Bielefeld, Tyskland, herefter gik turen til Snekkersten og Hornbæk. Før der sluttes i Halland denne weekend, opførtes Memoria i Teatermuseet i Hofteatret i aftes, fredag 4. oktober.

Publikum sad på scenen vendt ud mod Hofteatrets sal og dens helt specielle lysende mørke, der gav rum og ro til at opleve Else Marie Laukvik og Frans Winthers inciterende og afdæmpede spil. Memoria er en smuk dramatisk gestus, en poetisk genkaldelse af et historisk sammenbrud i civilsamfundets udvikling, af et civilisatorisk skisma uden lige: noget, der aldrig må glemmes og som alligevel skal glemmes for at kunne leve videre. En musikalsk, mumlende og magisk fremkaldelse af erindringens byrde. Den byrde, som bl.a. kulturpersonligheden og forfatteren Primo Levi, der havde overlevet opholdet i koncentrationslejren i Auschwitch, udtrykte så klarsynet i Hvis dette er et menneske og slæbte rundt på indtil han tog sit eget liv i 1987.

Gennem Else Marie Laukvik og Frans Winthers Memoria trænger i brudstykker og som glemselsreplikker digteren Paul Celans stærke Holocaust-digt, Todesfuge, skrevet efter hans hjemkomst fra en tysk fangelejr ved krigens afslutning i 1945 og publiceret i 1947: "Gryets sorte mælk vi drikker den om aftenen, (...) vi graver en grav i luften der ligger man ej tæt..."  » Hør Todesfuge her i Celans egen gengivelse

 

 

Stedsans og situationsfornemmelse

Det er fantastisk, når teatret har både stedsans og situationsfornemmelse – både i forhold til det stof, man spiller på scenen og i forhold til det publikum, der sidder i salen. Det kan godt være at selve genren Teaterkoncert har gode kort på hånden i den sammenhæng, i hvert fald når det bygger kendte og af mange elskede sange. Og det er tilfældet i Nørrebro Teaters København, som netop har haft premiere. En superliga af nyere sange og klassikere fra revyviser til dansk pop, rock og rap. Og så måden, de gør det det på.

Jeg har set mange teaterkoncerter forvandlet ikke bare til gode versioner af gode sange, men scenespil, der lever og virker. Dr. Dantes Gasolin fra midt-1990'erne, Aarhus Teaters TV2 Teaterkoncert i 2006 osv., der kunne nævnes mange, også forestillinger af en mere skæv eller eksperimenterende karakter, som i sin tid Granhøj Dans' forestilling Larger than life, bygget på Thomas Helmigs sange, med Helmig selv som diskret medvirkende musiker. Og så dem om Nick Cave og Leonard Cohen, som folkene bag København tidligere har stået for. Og som altid: det står og falder med skuespillerne, sangerene og musikerne på scenen. 

Der er gennem de sidste 15-20 år vokset en helt ny, meget rummelig og vital genre op her, som er langt fra den moderne, medierende udgave af cabaret-formen, som også har haft sin plads i dansk teater gennem de sidste 50 år. Men samtidig trækker teaterkoncerten også på noget af den samme kunstneriske stedsans og situationsfornemmelse, som blev bygget op i cabaretens form dengang. Fx på CafeTeatret op gennem 1970'erne.

København er overstrømmende. Når man efter en teaterkoncert som denne sidder med den fornemmelse at man for alvor er 'kommet hjem' eller tilstede i de sange, den musik og det univers, de omfatter, så er alt vundet. Berlingskes Jakob Steen Olsen, fanger den på kornet i sin anmeldelse af København: Nu – nu! – med København føler han sig for alvor hjemme i den by, han flyttede til for 17 år siden » se anmeldelsen her

Jakob Steen Olsen kender Københavns sange, også de af ældre dato. Men den vigtigste prøve for en teaterkoncert som denne er nok den, som min ledsager udtrykte efter forestillingen: Selv om man ikke kender sangene og de sitautioner og sammenhænge, de handler om, så kommer man fuldt ud tilstede i dem gennem København.

Honnør!

Virkelig vidunderlig Valhal

Nu har jeg gennem flere år og flere steder i landet oplevet Sigurd Barrett optræde for børn og medfølgende voksne af mange slags. Og hver gang har der været musikalsk dril til børn og hints til voksne, som børnene forstod mere af end man måske lige skulle tro. Og godt for det. Det gør børn og voksne mere samstemte end de ofte er. Og vi har fulgt Sigurds pragtfulde programmer med Danmarks Radios symfoniorkester.Nu har vi så endelig fået chancen for at se familiemusicalen Valhalla på Folketeatret i København, efter at forestillingen tilbage i starten af 2013 spillede på turné. Med udgangspunkt i Peter Madsens og Henning Kures tegneserie, som mange børn kender. En fantastisk collage af tegneserieagtige sætstykker, rockshow, operaattitude, energi i spillet, alvor og spas, blide hymner og barske ballader. Sikke et godt mix af syngende skuespillere, Søren Glad og Peter Madsens scenografi, Bent Nørgaards dialog som både vover patos og taler jævnt og slapstick hvor det er på sin plads, Kasper Wiltons vitale instruktion og Sigurd Barretts musik. Musikalsk lune og dramatisk gehør. Simpelthen. Børnene helt optaget – også af hvad der er anderledes i forhold til den historie og de figurer, de kender, og det er et godt kendetegn for en sådan forestilling. Anbefales.

Historiske teatre

I september 2013 var der træf i det smukke og velbevarede Estates Theatre midt i Prag, hvor scener til filmen Amadeus om Mozart blev optaget i sin tid. Her mødtes forskellige mennesker og visioner omkring fortællingen om de mange historiske teaterbygninger, der ligger spredt ud over hele Europa. Teaterbygninger, som alene ved deres tilstedeværelse viser lige ind i afgørende kapitler af den europæiske kulturs historiske udvikling i de seneste 400-500 år. 

I foreningen PERSPECTIV – Association of historic Theatres in Europe, som Teatermuseet i Hofteatret i København er en aktiv del af, har vi sat os for at gøre noget for at fortælle denne historie og simpelthen synliggøre de mange, over hundrede, ofte velbevarede men af og til også truede historiske teaterbygninger, der gemmer sig i alle hjørner af Europa. Det gør vi med udstillings- og formidlingsprojektet European Route of Historic Theatres, som er støttet af EU's kulturprogram. » se mere her

Det sker primært på to måder: Gennem en rejseudstilling, der vises i 2015-16 og kommer til Teatermuseet i København i maj 2015. Og ikke mindst gennem formidling og lancering en række indbyrdes forbundne kulturruter med fixpunkter i de teaterhistoriske bygninger i de forskelle dele af Europa.. » se mere om de europæiske kulturruter med teaterhistoriske bygninger her

Den rute, vi lancerede i Prag, er The Emperor Route, som med udgangspunkt i Estates Theatre trækker en rejselinje op gennem teaterhistoriske bygninger i det gamle Habsburgske monarki, da det nuværende Tjekkiet og Østrig hørte sammen herunder. » se mere her 

Teatermuseet i Hofteatret er naturligt nok placeret på The Nordic Route. » se mere her. Heller ikke i PERSPECTIVs præsentation af den nordiske rute er alle historiske teaterbygninger med. I Danmark findes en række teatre, både selvstændige bygninger og ofte glemte eller hengemte teatersale bygget ind større bygninger, som fx Odder Teatersal. » se mere her

Måske kan et stærkere og aktualiseret vidnesbyrd om de historiske teaterbygningers betydning for udviklingen af den europæiske kultur og teaterkunst samtidigt blive en øjenåbner for teaterkulturens betydning i samfundsudviklingen i det hele taget – herunder de mange store og stort anlagte nye teaterbygninger, der opføres i disse år i Danmark. » se mere her

For slet ikke at tale om al den teaterkunst, der til alle tider er blevet skabt i bygninger, der slet ikke er bygget til teater, og for helt at overse alt det teater, der foregår uden for bygninger og institutioner.

Krigens verden

I disse dage, hvor Danmark igen med situationen i Syrien har overvejelser om at tage aktiv del i en eller anden form for militær intervention eller krigførelse, udgiver Teatermuseet i Hofteatret en bog om en af de måske ikke helt glemte, men med sikkerhed afgørende krige i Danmarks historie, nemlig Treårskrigen i midten af 1800-tallet. Bogen hedder Breve fra et grænseland og er redigeret af Mikael Kristian Hansen.

Breve fra et grænseland er bygget op på en brevveksling mellem forhenværende kongelig skuespiller Johan Daniel Bauer, der sad midt i et højborgerligt og koleraramt København, og sønnen August. August skrev breve hjem direkte fra krigszonen, fra de voldsomme og blodige slag ved Isted og stormen på Frederiksstad i 1850. Augusts breve rummer også tætte og atmosfærefyldte beskrivelser af landskabet, af den militære udvikling, af forholdet mellem soldaterne og civilbefolkningen og mellem dansk- og tysksindede i Sønderjylland.

Årene omkring midten af 1800-tallet er nogle af de mest dramatiske i Danmarks historie. Her blev de første sten til demokratiets fundament, Grundloven, støbt i København, samtidig med at Treårskrigen bragede løs i Slesvig og fik tilværelsen til at bryde sammen for familier og venner, der pludselig befandt sig på hver sin side af fronten. Til trods for at Danmark igen i disse år har soldater i krig, er det vanskeligt i dag at forstå Treårskrigens grusomhed, ligesom det er svært at forestille sig, at så dramatiske begivenheder kun kunne kommunikeres via breve, der var dagevis undervejs. Eller hvad afstanden i tid betød for de involveredes forståelse af, hvad der skete i krigen. Breve fra et grænseland dokumenterer og fortæller om, hvordan det gik for sig. » Læs anmeldelse af bogen her

 

Til anbefaling! Kan købes på Teatermuseet i Hofteatret for 150 kr eller i Boghandelen.
Bogen kan ligeledes bestilles via mail info [at] teatermuseet.dk eller tlf. 33 11 51 76 og følgende leveres pr. post. Her tillægges prisen dog porto.

Sider