peters blog

Uhauha: ”Den største af disse Tænder er en Øjentand af Johan Friderich Struensees Mund: den anden er en Fortand af Enevold Brandts Mund. Dem begge har jeg", skrev distriksmedicus M.W. Kall i et dokument, "udbrudt strax, da Stagerne, hvorpå de to Hoveder sadde, vare nedfaldne, og førend Legemerne blev nedgravne.”

Struensees tand og Enevold Brandts med, thi de er i samme glas og ramme, er nu tilbage på Medicinsk Museion efter at have været udlånt til Rigsarkivets dokumentariske udstilling sidste år om Struensees politiske gøren og laden.

Samtidigt med Rigsarkivets udstilling havde vi på Teatermuseet i Hofteatret også en form for udkantshistorie om Struensees fald, fortalt gennem dokumenter af forskellig slags, der viste om den offentligheds- og mediekultur, som Struensee var afgørende med til at skabe, og som han selv og Caroline Mathilde blev ofre for i 1770'erne.

I 2012 fik Struensee igen også et kunstnerisk tolket efterliv, især jo gennem filmen En kongelig affære med Mads Mikkelsen. På Teatermuseet i Hofteatret har Struensee nu et permanent efterliv. Ikke bare på grund af de historiske dokumenter og interiører, der fortæller om hans sidste nat til maskebal på Hofteatret, men også gennem nye tolkninger af historien og myten af scenografen Jens-Jacob Worsaae, forfatteren Boris-Boll Johansen og komponisten Hans Sydow » se mere her

ps. Enevold Brandt var den første leder af Hofteatret. Tidens tand ...

Det er på høje tid at gøre opmærksom på en af nutidens pragtfulde og historisk verdensudvidende aktioner: Rybners Bureau. Sjældent har en kulturvirksomhed levet så godt op til sit eget slogan som hans: "Underholdende oplysning med indersiden af hovedet". For dem, der ikke vidste det eller troede det forholdt sig sådan, kan de her få syn for sagn om, at fodbold om ikke er al kulturs brændpunkt, så rummer og rammer ret så mange facetter af verden. Hvad har fx. Søren Kierkegaard, der skrev noget af det bedste om teatret, jeg kender (nemlig "Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv", publiceret i Fædrelandet i 1848) med FC Barcelonas nye brasilianske stjerne, Neymar da Silva Santos Júnior, at gøre?

» se mere her på facebook

» og her på Rybners blog

Bygninger, mursten, drift og indhold, er noget af en udfordring for kulturlivet og samfundsøkonomien. Det gælder for ikke mindst for museer og teatre.

Teatrets position i verden var ilde stedt, hvis ikke nogen på afgørende tidspunkter i teaterkulturens og samfundets udvikling havde set stort på forskellige former for modstand og turdet satse højt og flot på store arkitektoniske bygninger, der næsten løb forud for den kunstneriske situation og selvforståelse på det givne tidspunkt. Fremsynede bygninger kan blive brændpunkter for udviklingen, men den samme slags byggeri kan også skabe problemer på andre niveauer og blive klodser om de institutionelle ben, så murstenene står tilbage som uovervindelige barrierer.

Til den anden side var både museet og teatret på herrens mark, hvis ikke fremsynede folk igen og igen havde indtaget bygninger og rum, der slet ikke var bygget eller tænkt til at være museum eller teater. Prøv at se på dansk teater bare siden 1960'erne. Nutidens teaterkultur er fyldt med vidt forskellige teaterinstitutioner, som er anerkendt på alle niveauer, men som intet var blevet til, hvis ikke de var bygget op fra grunden på steder, hvor de ikke hørte til.

Teatrets bygningshistorie og teatrets bygninger af alle slags er en vigtig del af både den materielle og immaterielle kulturarv. Mursten og miljø, kunst og kultur, barrierer og brændpunkter – det rummer de mange bygninger landet over, der er bygget med det primære sigte at give plads til teaterkulturen og teatrets udvikling i al sin mangfoldighed.– Og det kan man se en flot fotografisk udstilling om på Teatermuseet i Hofteatret fra torsdag 6. juni 2013. Se http://www.teatermuseet.dk/content/interiører-og-facader

Udstillingen åbner samtidigt med, at den nye, ambitiøse og intentionelt landsdækkende teaterfestival CPH STAGE løber af stablen for første gang. Hvad bygninger og mursten er og har været af afgørende betydning for de enkelte teaterinstitutioners etablering og udvikling, det er festivalen for udviklingen af den tværinstitutionelle teaterkultur og dens forbindelse til publikum.

Festivalen er et fænomen som efterhånden har mange forskellige udtryk alt efter hvilket hjørne af kulturlivet, man befinder sig. Men fælles for alle former for festival er nok, at festivalen som fænomen er et reelt udtryk for, at vi i vort velfærdssamfund trods tidens kulturkampe og alt andet lige virkelig har udviklet et større og mere rummeligt kulturbegreb både i forhold til hvad, hvordan, hvorfor og ikke mindst hvor. Festivalen CPH STAGE er en platform for en anden måde at materialisere teatret som levende kulturarv på. Se http://www.cphstage.dk

Høxbroe & Gilbert on stage i Teatermuseet i Hofteatret – det taler for sig selv » se og hør