Berømmelsens trappe

Oppe på Hofteatrets bagscene finder man den såkaldte ”berømmelsens trappe”. Den gamle og slidte trappe stammer helt tilbage fra det oprindelige Hofteater, åbnet i 1767. Den var oprindeligt den eneste trappe, der førte fra sceneindgangen i Ridebanegangen til Hofteatrets scene. Her sad portneren eller schweizeren og fulgte med i, hvem der kom og gik af scenekunstnere og andre. Af sikkerhedsgrunde kan man desværre ikke gå ud på trappen. 

Og det er ærgerligt, for den 250 år gamle trappe kunne fortælle Hofteatrets historie, hvis den kunne tale. Op og ned ad trappen har skuespillere, dansere, musikere færdedes i et kvart årtusinde og det gør de stadig. Det var Teatermuseet i Hofteatres mangeårige leder, skuespilleren og teaterhistorikeren Robert Neiiendam, der opfandt navnet ”berømmelsens trappe”. Han tænkte særligt på den epoke i det tidlige 1800-tal, hvor Det Kongelige Teater havde sin balletskole her på Hofteatret og hvor balletbørnene løb om og ned ad trappen til og fra træning og prøver. Det inspirerede DR, da de i 2012 skulle producere den officielle video til MGP 2012: DR fyldte Hofteatret med alle finaledeltagerne i MGP, der sang og dansede og løb op og ned ad berømmelsens trappe » se videoen MGP 2012 All Stars – Nul komma Snart her

MGP-børnene håbede nok på den berømmelse, der fulgte mange af de balletbørn, der løb rundt på trappen i det tidlige 1800-tal. Her tog de bogstaveligt talt de første trin op ad kunstens stige mod berømmelse – om end det ofte var i andre kunstarter end lige balletten. 

En af dem var den senere internationalt berømte ballerina Lucile Grahn (1819-1907). En anden var ham, der må siges at stå som dansk ballets betydeligste kraft gennem tiden: danser, koreograf og balletmester August Bournonville (1805-79). Bournonville præger den kongelige ballet den dag i dag, og han har som lille lyslokket dreng løbet op ad trappen til prøver og optræden på scenen allerede i 1814. En af Det Kongelige Teaters største skuespillere, Ludvig Phister (1807-96), har benyttet trappen flittigt da han 10 år gammel kom på danseskolen. 18 år gammel debuterede han som skuespiller og skabte derefter en lang række figurer bl.a. i opførelser af Holbergs komedier.

Af dem, der senere blev kendte og stadig er kendte, var Johanne Luise Heiberg (1812-90), den måske mest berømte og feterede skuespiller, Danmark har haft. Hun startede også sin lange scenekarriere som balletbarn på Hofteatret. Senere som voksen skuespillerinde er hun også kommet op ad trappen, da hun medvirkede ved åbningen i 1842 af det nye tilskuer rum i Hofteatret. Også Louise Rasmussen startede som balletbarn på Hofteatret og kom siden tilbage hertil som grevinde Danner, siddende i logen på balkonen bagest i teatersalen sammen sin konge Frederik 7 – mere om grevinde Danner ved logerne på balkonen bagest i salen.

Den dog nok mest berømte bruger af berømmelsens trappe er dog nok H.C. Andersen, hvis sociale higen og kunstneriske ambition var tårnhøj. I begyndelsen af 1820’erne forsøgte han sig uden held i alle tre sceniske kunstarter – heriblandt på balletskolen i Hofteatret. Her så han til sin store glæde for første gang sit navn på tryk, nemlig på rollelisten til balletten Armida:  Andersen medvirkede som trold! Heldigvis fandt han senere vejen frem mod berømmelsen inden for skrivekunsten.