Tilbage til top

Glemslen erindret

by peter
on oktober 05, 2013

'Memoria' er egentlig en betegnelse anvendt i den klassiske retorik for det gennem ord og tale at genkalde sig, huske, fastholde og give sprogligt udtryk for et eller andet forhold, en eller anden mere kompleks sammenhæng. Memoria er også en lille, meget smuk forestilling, opført af Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. Forestillingen turnerer i disse dage som markering af 70-året for jødernes flugt fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Memoria blev først spillet i en engelsk version i Bielefeld, Tyskland, herefter gik turen til Snekkersten og Hornbæk. Før der sluttes i Halland denne weekend, opførtes Memoria i Teatermuseet i Hofteatret i aftes, fredag 4. oktober.

Publikum sad på scenen vendt ud mod Hofteatrets sal og dens helt specielle lysende mørke, der gav rum og ro til at opleve Else Marie Laukvik og Frans Winthers inciterende og afdæmpede spil. Memoria er en smuk dramatisk gestus, en poetisk genkaldelse af et historisk sammenbrud i civilsamfundets udvikling, af et civilisatorisk skisma uden lige: noget, der aldrig må glemmes og som alligevel skal glemmes for at kunne leve videre. En musikalsk, mumlende og magisk fremkaldelse af erindringens byrde. Den byrde, som bl.a. kulturpersonligheden og forfatteren Primo Levi, der havde overlevet opholdet i koncentrationslejren i Auschwitch, udtrykte så klarsynet i Hvis dette er et menneske og slæbte rundt på indtil han tog sit eget liv i 1987.

Gennem Else Marie Laukvik og Frans Winthers Memoria trænger i brudstykker og som glemselsreplikker digteren Paul Celans stærke Holocaust-digt, Todesfuge, skrevet efter hans hjemkomst fra en tysk fangelejr ved krigens afslutning i 1945 og publiceret i 1947: "Gryets sorte mælk vi drikker den om aftenen, (...) vi graver en grav i luften der ligger man ej tæt..."  » Hør Todesfuge her i Celans egen gengivelse