Tilbage til top

Historier fra Hofteatret

FLERE BILLEDER

Teatermuseet i Hofteatret er midlertidigt lukket, men vi griber chancen og kommer ud til dig på et dagligt virtuelt besøg, hvis du har tid og lyst, med en lille historie, en podcast, en film, en video, en animationsfilm eller en genstandshistorie – eller hvad vi nu finder frem – fra vore arkiver og gemmer, fra Hofteatrets vægge og interiører. Følg også historierne på Teatermuseet i Hofteatrets facebook-side, hvor du ser flere billeder » se her

Tirsdag 7. april
Historier fra Hofteatret 23. Dagens historie er flagermusens eller verdens måske mest populære operette, Johann Strauss den yngres Flagermusen eller Die Fledermaus fra 1874. Flagermusen har flere gange været forbi Hofteatret. I 1996 blev Lars Andersens smukke kostumer til Flagermusen på Det Ny Teater udstillet på forscenen i Hofteatret. Og så sent som i september 2018 præsenterede OperetteKompagniet Flagermusen i Hofteatret. – Så vidt vides var det netop en flagermus, der startede spredningen af COVID-19. Den virus der i aftes første til, at regeringen måtte fastslå de radikale konsekvenser for de kommende måneder, som så idag førte til at Kulturminsteriet i dag lancerede nye hjælpepakker til kulturinstitutionerne, men jo også at bla. en række teatre måtte melde ud, at resten af sæsonen er aflyst. Teatrene kæmper som andre omsætningsafhængige organisationer en hård kamp for at overleve denne tid. men samtidigt gør de, hvad de kan og hvad der er muligt for at holde dialogen med omverdenen levende. Blandt mange andre gælder det Det Kongelige Teater. Det gør de bl.a. ved at give fri adgang til at streame nogle af deres store forestillinger. Det er skæbnens blide ironi, at de netop i dag kunne åbne for adgangen til at se og høre teatrets seneste opførelse af den champagneboblende livshyldest Flagermusen – i Peter Langdals instruktion. » se den her

Mandag 6. april
Historier fra Hofteatret 22. Mærkværdige hændelser i Hofteatret – har der været mange af gennem tiden. På “Løverdagen den 2den Marts” i 1867, gav “Professor St. Roman, fra Mailand (Neveu af Bosco Junior)en overordentlig Forestilling på Hofteatret i Magiens nyeste Opfindelser, Mimik og Physiognomik samt Concert med Æolsharpetoner” i tre afdelinger. I første afdeling sås bl.a. “En Guldmine i Irland”, i anden afdeling “Cagliostro’s usynlige Haand” og i tredje afdeling “En gammel Jomfru i Maaneskin”. Det hele blev afsluttet med “Det levende talende Hovede, adskilt fra Legemet”. Professoren fra Mailand var 150 år forud for sin nutidige kollega i ånden, manipulatoren, illusionisten og hypnotisøren Jan Hellesøe, som for et par år siden havde premiere på sit show MANIPULATION – Han fuckr med dn hjrne i Hofteatret, og samtidig slog igennem med sine illusionsnumre i en række programmer på TV2. Efter ham fulgte en anden showmand af samme støbning som professor St. Roman og Hellesøe, nemlig den tidligere gadegøgler og mere end nogensinde før aktive jonglør, tale- og tryllekunstner Erik Jensby. Jensby optrådte første gang i Hofteatret i februar 2017 for børn og voksne med sine magiske, halsbrækkende tricks og underfundige alvorshistorier. St. Roman, Hellesøe og Jensby er hver på deres måde eksempler på, at Hofteatret gennem tiden – udover mere traditionelle forestillinger inden for teater, opera og ballet – har lagt scene og rum til mange forskellige former for kunstneriske og kulturelle aktiviteter på tværs af professionelle og amatører. I visse perioder mere end i andre. » se billeder på opslaget på vores facebookside

Søndag 5. april
Historier fra Hofteatret 21. Dagens historie bærer meget passende betegnelsen Hemmeligheden. Hofteatret er fyldt med gemte nicher og glemte rum, jo ikke mindre nu i tiden. Men sådan har det været altid. Ikke mindst siden dengang i 1842, da Christian 8 fik istandsat Hofteatret. Christian 8 fik lavet en ny kongeloge i salens venstre side. Ved at placere logen i venstre side ind mod det, der i dag er Folketingets lange gang op langs Hofteatret. Dermed kunne han gå uforstyrret via den lange gang, der fører fra Christiansborg til Hofteatret, og direkte op til sin loge – og tilbage igen, når han ville. Men han kunne mere end det. For selve entréen fra gangen og ind i Hofteatret var placeret i et lille rum under hans loge. Dette rum fungerede desuden som en slags aftrædelseslokale – på to måder. For det første kunne han opholde sig i aftrædelseslokalet under forestillingen, hvis han ikke ønskede at sidde til alles skue oppe i logen. Alligevel kunne han følge med i, hvad der skete på scenen, nemlig via det kighul, han fik lavet direkte ind til scenen. For det andet fik han fabrikeret sit helt eget private – og Hofteatrets dengang eneste – das i hjørnet af aftrædelseslokalet. Das’et var fint konstrueret af maghonitræ, porcelæn og betrukket med et læderlignende stof. Das’et blev med tiden blevet gemt væk. Det samme blev erindringen om det – indtil 1997, hvor man skulle reparere på gulvet under scenen. Her opdagede man bagsiden af das’et og fik det blotlagt. Indtil da havde det lille rum være dækket til med hylder bag en glasdør. Das’et fungerede simpelthen som en udstillingsmontre for balletsko og andre effekter. Det gør det for så vidt også i dag, hvor det lejlighedsvist rummer små installationer af fx museets samling af parykker eller masker – men altid således at selve das’et kan ses. » se billeder på opslaget på vores facebookside her

Lørdag 4. april
Historier fra Hofteatret 20. På plakaten – og mere end det. Teaterplakater er nok den mest velbevarede kilde, vi har til at forstå og fortolke teatrets historiske udvikling fra og med det tidlige 1700-tal med Holbergs Lille Grønnegade Teatret. Teaterplakater har altid haft den primære funktion at informere og reklamere i ét og samme greb. Men for den særligt interesserede gemmer en teaterplakat altid på mange andre historier, der fortæller teaterhistorie, men ofte også kunst- og kulturhistorie, ofte både af kuriøs og betydende art i én og samme fortælling. Museumsinspektør Mikael Kristian Hansen har taget et virtuelt dyk ned i vores samling og fundet to kun tilsyneladende forskellige plakater frem fra 1945, i tiden efter afslutningen af 2. Verdenskrig. Plakaten fra Tivoli-Revuen 1945, den første revy efter befrielsen, var samtidig tiåret for Stig Lommers debut som revydirektør. Forestillingen var et sandt potpourri af medvirkende af den tids kendte scenekunstnere, bl.a. Christian Arhoff, Aksel Schiøtz og Astrid Villaume. Revyen havde premiere allerede få uger efter befrielsen, men løb hurtigt ind i problemer. Revyteltet måtte lukke ned på grund af arkitektoniske vanskeligheder, og revyen i sig selv mødte hård kritik. Men teltet og revyen rejste sig igen til succes. Plakaten for Tivoli-Revuen 1945spiller tydeligt på Danmarks befrielse. En fugl med blottede bryster og en typisk Stig Lommer-cigar i mundvigen og et øje som et Royal Air Force-mærke letter . De medvirkendes navne stråler ud fra fugleskikkelsen, og under den står Tivolis navn i flammende farver. Samme år tog Lommer revyen med til Södran Teatret i Stockholm for at gæstespille der. Her hed revyen Gräshopporna– som var den svenske betegnelse for de mange danskere, der lige efter krigen tog til Sverige for at købe ind, mens Danmark endnu var ramt af rationering. Den dengang højt anerkendte Arne Ungermanns plakat afspejler det: En flok græshopper forlader Danmark med Rådhuset i København i baggrunden for at kaste sig over de svenske forretninger og restaurationer. Græshoppernes sultne øjne og hele attitude er så langt væk fra befrielsen og Royal Airforce-symbolik som tænkes kan. Også på skuespillersiden var der nyt. Marguerite Viby, som både talte flydende svensk og var en stor stjerne i Sverige på den tid, var nu med. Og midt i det hele måtte stjernen Christian Arhoff forlade truppen, da det kom frem, at han havde været medlem af det danske nazistparti. » I 2017-18 havde vi en stor særudstilling om Danske Teaterplakater 1700-2000, den kan du se mere om her

Fredag 3. april
Historier fra Hofteatret 19. On stage, off stage – mennesket og masken. Vi glæder os til, at vi forhåbentligt som planlagt kan åbne sommerens særudstilling, Off Stage, med o. 30 nye portrætter af skuespillere fra tre generationer og vidt forskellige hjørner af dansk teater, fotograferet af fire af Danmarks dygtigste portrætfotografer Jens Juul, Ole Christiansen, Søren Solkær og Tune Andersen. En af Teatermuseet i Hofteatrets største og mest værdifulde samlinger er portrætter af scenekunstnere, både i form af malerier, tegninger og fotografier. Scenekunstnere portrætteret i roller på scenen eller som mere eller mindre privatpersoner uden for scenen. Det er en gammel historie, der er groet i vækstpunktet mellem scenekunstens, kulturlivets, mediernes og offentlighedskulturens udvikling. Skuespillere har især siden 1800-tallet måttet leve og optræde med at være kendte personligheder, kendisser. Tilbage i 1700- og 1800-tallet, før dagsaviser og ugeblade skabte en revolution i det offentlighedsbillede, som kendte personligheder som skuespillere siden er blevet sat ind i, var portrætmaleriet det primære medie. Op gennem 1900-tallet ændrede offentlighedskulturen omkring de kendte scenekunstnere sig radikalt, i og med at medierne udviklede sig og blev massemedier. Hvor maleriet i 1700- og 1800-tallet var det eksklusive medie for portrættering af scenekunstnere, der tog nu fotografiet, tegneren, aviserne og ugebladene i stigende grad over. Vi har dog også en række portrætmalerier af 1900-tallets og 2000-tallets scenekunstnere. Et af de nyeste er operasanger, scenograf, instruktør og portrætmaler Mikael Melbyes portræt fra 2002 af Ghita Nørby. På en måde et portræt af Ghita Nørby i rollen som Ghita Nørby. Et portræt i krydspunktet mellem den kendte, folkekære skuespiller og den eksklusive personlighed bag rollerne. Det er den form for dobbeltportræt, der får et helt nyt kapitel med udstillingen Off Stage i starten af juni. Off Stage er en iscenesættelse af skuespilleren bag scenen og udstiller det sted i teatrets verden, hvor publikum normalt ikke har adgang, og hvor masken og mennesket bag kommer til udtryk i et dobbeltportræt. Off Stage præsenteres i regi af Copenhagen Photo Festival 2020 » se mere om CPF 2020 her

Torsdag 2. april
Historier fra Hofteatret 18. H.C. Andersen, den ældre, den yngre og den unge dreng, født 2. april 1805, har fødselsdag i dag. Han var en del af Hofteatret fra helt ung opkomling og til han var den ældre, højt estimerede eventrýrdigter og kulturpersonlighed. Hans liv og værk har siden været centrum for mangfoldige forskellige forestillinger, udstillinger, foredrag, koncerter mv. i Hofteatret. Blot et par eksempler. Sidst skete det få dage før vi måtte lukke midlertidigt pga COVID-19, da en af vore gode omvisere havde en 0. klasse på besøg og fik dem til at sætte sig på scenekanten, sidde helt stille og få læst "Den lille pige med svovlestikkerne". På fødselsdagen sidste år lancerede vi operaformidleren Henrik Engelbrechts mesterstykke af en bog, "Hertet brast i toner – med H.C. Andersen i operaen", selvfølgelig med et foredrag af Engelbrecht inkluderet (» se og hør Engelbrechts prægtige historie om H.C. Andersen her) I 2004 udgav Hans Sydows og Ulle Bjørn Bengtson deres smukke cd "Rimedjævelen", som de siden optrådte med i Hofteatret (» se og hør deres tolkning af digtet "Det døende barn" fra en koncert i Hofteatret her). Og tænk så tilbage til de første årtier af 1800-tallet, midt under Enevælden, hvor det var de færreste forundt at bryde den sociale arv og tage et trin eller to opad i samfundet. Hofteatret bærer vidnesbyrd om, at det var muligt for de få, hvis de gik ad magtens eller kunstens vej: Struensee, August Bournonville, Johanne Luise Heiberg, Grevinde Danner og H.C. Andersen. Alle har de færdedes på ”berømmelsens trappe”, en nu mere end 250 år gammel trappe op til scenen, som for alvor blev befolket i det tidlige 1800-tal, hvor Det Kongelige Teater havde sine elevskoler for ballet, skuespil og sang i Hofteatret og hvor ikke mindst balletbørnene løb op og ned ad trappen til og fra træning og prøver. Den mest berømte trappegænger er H.C. Andersen, hvis sociale higen og kunstneriske ambition var tårnhøj. Han forsøgte sig uden held i alle tre sceniske kunstarter – her iblandt på balletskolen i Hofteatret. Én enkelt gang så han til sin egen store glæde sit navn på tryk på rollelisten til en ballet, Armida: Andersen medvirkede som trold! Heldigvis fandt han senere vejen frem op til berømmelsen inden for skrivekunsten. Men på scenetrappen i Hofteatret tog han sine første ”trin opad til det bedre”, som han selv beskrev det.Når vi sidst i 2022 er på den anden side af vort store istandsættelses- og restaureringsprojekt, der lukker Hofteatret for en periode (OBS men først fra marts næste år, 2021), vil (historien om) H.C. Andersen selvfølgelig være en af de mange store kunstnere, der er hentet frem af Hofteatrets historiske vægge og dagligt tager imod vore besøgende – hvordan det sker, må I glæde jer til at høre mere om til den tid.

Onsdag 1. april
Historier fra Hofteatret 17. Dansk teaters kanon? I september 2011 åbnede en en usædvanlig udstilling i Teatermuseet i Hofteatret: Zonkels scenekanon. Det var en udstilling om Dansk Kulturkanons sceniske værker med humoristisk gehør for traditionerne, med kritisk glimt og djævelsplint i øjet – kurateret og udført af performeren Henrik Vestergaard Friis.Med udgangspunkt i teatermuseets arkiver, ved brug af Hofteatrets mange nicher og i kærlig og kritisk dialog med Kulturministeriets officielle sceniske kanon bearbejdede Vestergaard Friis de 12 sceniske værker på utraditionel vis – fra Jeppe på Bjerget, Indenfor murene, over klassiske revynumre som Kjeld & Dirchs Skolekammerater, PH og Liva Weels Man binder os på mund og hånd, balletterne Etudes og Sylfiden og frem til Solvognens happening Julemandshæren. Bag hvert værk lå en performance. Vestergaard Friis'  performance med Jeppe blev fx udført fra opførelsen på kunstmessen Preview Berlin i Tempelhof Lufthavnen, juli 2009. I sin rekonstruktive performance af komedien om Jeppe fokuserede Vestergaard Friis på det øjeblik, da Jeppe vågnede i Baronens seng. Men her vågnede han altså op fuld påklædt på en kunstmesse og kunne drikke så meget champagne han havde lyst til. Han drak bogstavelig talt fire flasker på fire timer og tågede derefter rundt i udstillingen tæt forfulgt at to vagter. Eftersom kunstmessen havde betalt han for at være der og drikke sig fuld, kunne de ikke smide ham ud. Han var kunst – stiv kunst og endte med at falde i søvn foran the Natural Theatre of Oklahoma. » se traileren til Vestergaard Friis' performance over Harald landers Etudes fra 1948

Tirsdag 31. marts
Historier fra Hofteatret 16. Quiz. Der står en kvinde i Hofteatret og kigger længselsfuldt ud på ridebanen. Hun savner sine gæster. I håb om at hun snart kan invitere jer inden for Hofteatret igen, sætter vi i dag en lille quiz op på vores facebook-side. Den der først kan svare på hvem der har kreeret kostumet og hvem kvinden, ja eller rettere rollen til det kostume på gine som det retteligt er, og evt. hvilken forestilling det drejer sig om, vinder et gavekort til fri adgang til museet for sig selv og op til tre medfølgende, i museets åbningstid tirsdage-søndage kl. 12-16 og indtil vi lukker om et lille års tid for en større istandsættelse og restaurering af Hofteatret så det kan leve i 250 år mere. » se mere på vores facebookside her

Mandag 30. marts
Historier fra Hofteatret 15. Teater og køn 2. I går fortalte vi om, hvordan teatret altid har spillet på (tværs af) og med køn og identitet.Vi mangler historien og maleren Gerda Wegener og hendes mand, maleren Einar Wegener. Ikke fordi de direkte var en del af teaterverdenen, men fordi vi af andre grunde har en række af hendes malerier i vores samling – og for tiden er de udstillet i det pt lukkede Hofteater. Malerier, som Einar Wegener tit sad model til. Einar som gennemgik verdens første kønsskifteoperattion, skiftede køn og navn til Lili Elbe. En enestående historie om nogle enestående skæbner i dansk kunst – og den historie har den fransk-tyske kulturkanal ARTE været på besøg i Hofteatret for at høre museumsinspektør Mikael Kristian Hansen fortælle om. » Læs, se og hør her

Søndag 29. marts
Historier fra Hofteatret 14. Teater og køn. På teatret er det ikke noget nyt, at man spiller på (tværs af) og med kønnet. Fra den tidligste tid har mænd og drenge klædt sig i kvindetøj og spillet kvinderoller på scenen. På Ludvig Holbergs tid i 1720'erne spillede mænd fx komiske kvinderoller. I 1920'erne, da forlystelsesteatret Scala havde sin storhedstid, klædte Liva Weel sig som drengepige og sang La Garçonne. Tilbage i begyndelsen af 1800-tallet gik en ung kvinde, Emilie Rosing (1783-1811), rundt i København klædt i et skørt forneden og fra livet og opefter i herretøj. Hun var skuespillerinde ved Det Kongelige Teater i ni år indtil 1811. Hun spillede et stort repertoire, havde en god sangstemme, men brillerede i "bukseroller", det vil sige i roller, hvor en kvindelig skuespiller forestillede at være en mand. Enten i forklædning eller som en mandlig karakter i et skuespil. Men hun var jo i stand til at spille kvinderoller på trods af sin maskuline fremtoning. Hendes stemme, måde at gå på og hendes øvrige adfærd lignede en mands. Der er blevet brugt forskellige måder at gøre Emilie forståelig på, fordi hun "spillede" eller "gjorde" køn på en anderledes måde, end hendes samtid og og længe efter også faktisk hendes eftertid har anset for normal, acceptabel og forståelig. Emilie Rosing bar og spillede sit køn på en skæv måde -- lang tid før, der var nogen, der havde tænkt på "queer". Hun optrådte sidste gang på scenen i begyndelsen af december 1811 og døde senere samme måned, kun 28 år gammel. » se og hør en lille billedcollage om Emilie Rosing her og » læs vores tidligere medarbejder, den desværre alt for tidlige afdøde Lisbet Jørgensens essay om Emilie Rosing her.

 

Lørdag 28. marts
Historier fra Hofteatret 13. Dagens hovedperson er J.F. Struensee, som endte sine dage med at blive arresteret efter en maskerade i Hofteatret i 1772 og siden halshugget og sat på hjul og stejle. Forfatter, tegner og animationsfilmproducent Boris Boll-Johansen har gennem årene produceret flere skæve, lærerige og underfundige animationsfilm om nogle af de store personligheder, som har spillet hovedroller i Hofteatrets historie. For at det ikke skal være helt løgn, har han i et par tilfælde produceret historier om den samme person for hhv. voksne og børn. Historierne findes på Teatermuset i Hofteatrets hjemmeside, men her linker vi direkte til Boris Boll-Johansens og klørkonge.dks egen youtube-kanal. Se og hør her hans fortælling om Struensee for voksne og-eller for børn

Fredag 27. marts
Historier fra Hofteatret 12. Dagen i dag er World Theatre Day. Men teatrene og teatermuseerne er som alle andre lukket, i Danmark og overalt i Europa. Andre år har vi kunnet invitere indenfor på en dag som denne. I år må vi nøjes med at fortælle jer om dengang for et par år siden, hvor Teatermuseet i Hofteatret havde den ære at varetage præsidentskabet i PERSPECTIV –  Association of Historic Theatres in Europe og arbejde tæt sammen med andre teatermuseer om en europæiske rejseudstilling, The History of Europe – told by its theatres. Udstillingen rejste i tre år fra Warsawa over København, videre til Wien, München, Ljubljana, og Hanau for så at slutte på intet mindre end Victoria & Albert Museum i London hen over sommeren 2017. The History of Europe – told by its theatres dykkede ned i teatres og museers arkiver og fremviste et panorama over 2500 års europæisk teaterkultur. Kataloget og udstillingen afspejlede i en række temaer det europæiske teaterlivs fælles grundlag og fællestræk på tværs af lande og kulturer – fx religionen og teatret, samfundsforandringernes påvirkning af teaterarkitekturen, æstetikkens og teknologiens påvirkning af teaterkunsten osv. Også sektionerne om krigens påvirkning af teatret og udtryk i teatret og om teatrets aktive rolle (tænk på Odin Teatret) i bestræbelsen at bryde og krydse nationale grænser er ikke bare historisk relevant, men desværre mere aktuel end nogensinde. Som en dokumentation af The History of Europe – told by its theatres. The History of Europe – told by its theatres blev der produceret en digital udgave af det smukke og indholdsrige katalog. » Hent og se her

Torsdag 26. marts
Historier fra Hofteatret 11. For tiden forekommer der jo kun aflyste arrangementer i Hofteatret. Det ærgrer os selvfølgelig af mange grunde. Men ikke mindst fordi det gennem en del år efterhånden har været en stor glæde at opleve, hvordan kunstnere og kunstarter, der ikke uden videre kender til eller kan forbindes med et historisk teaterinteriør som Hofteatret, indtager scenen og får moderne udtryk til at stemme i med den historiske atmosfære. Som fx dengang i august 2014, hvor man kunne opleve en poetisk og stemningsfuld koncert med den dansk-mexikanske sangerinde Sulahue og et stærkt band. Musikken var en form retrojazz – stærke melodier med plads til improvisation. I bandet indgik nogle af den unge danske musikscenes ypperligste musikere på violin, kontrabas, klaver, trommer og guitar. I front stod så Sulahue, der sang med sjæl og en længselsfuld indlevelse, som hun har hentet fra sine indianske aner, den latinamerikanske sangtradition og opvækst i en øde landsby i den mexikanske ørken. Sulahues koncert var et såkaldt release party for hendes debutplade, Eating Stars & Spitting Fire. Musikken kan I ikke høre her, men se lige Sulahue lancere koncerten som et stykke stumfilm i Hofetatret » her

Onsdag 25. marts
Historier fra Hofteatret 10. Dagens historie har en af Danmarks største teatermalere Carl Lund i centrum. Det er 2. juledag 1888. Vi er i Folketeatret i Nørregade og foyeren er mættet med jul og stemning.  Om lidt går tæppet til urpremiere på en forestilling, der siden skulle blive et af de mest spillede, hvis ikke det mest spillede stykke danske dramatik nogensinde: Elith Reumerts på én gang allerede anakronistiske og tidstypiske vaudeville-komedie Nøddebo Præstegaard, som har været opført mere end 6000 gange landet over. Reumerts forestilling byggede på en novelle af teologen, forfatteren mv. Carl Henrik Scharlings novelle Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard fra 1862. Reumert havde tilføjet en stemningsskabende åbningsscene, der foregik i klokketårnet i Nøddebo Kirke, som det overvældende smukke dekoration viste publikum. Dekorationen var den 33-årige Carl Lunds værk. Men den var ikke ny, den var to år gammel, oprindeligt lavet til den tids store dramatiker i København, August Strindbergs eventyrforestilling Lykke-Pers rejse – som var blevet udsat og først blev opført 2. juledag fem år senere i 1893. Carl Lund blev en institution i dansk teater og kulturliv, som teatermaler, dekorationsmaler og eventmager. Blandt hans mange indsatser var hans bidrag til Verdensudstillingen i Paris året efter i 1889 (det var i den forbindelse Eiffeltårnet blev bygget), hvor han producerede dekorationer og anden udsmykning til Den danske Pavillon.
Tilsvarende stod han i mere end tyve år for de såkaldte festarrangementer i Tivoli, bygget op som friluftstableauer med samme materialer og på samme måde som teaterdekorationer af bemalet lærred, pap, træ og ståltråd. Lund havde i mange år selv sin store malersal på et kirkeloft, nemlig på loftet over Rundetårns kirke, Trinitatiskirken. Det loft som nu i mange år har været et offentligt kulturrum med udstillinger, koncerter mv. – Historien om Nøddebo Præstegaard er en spændende og vigtig teater- og kulturhistorisk udviklingshistorie, og det var den fra første færd. Ikke bare i sig selv: ”Stykket har overlevet”, skrev teater- og ballethistoriker Knud Arne Jürgensen, ”som fast del af det danske teaterrepertoire i kraft af sit naive og hjertelige stemningsbillede af dansk mentalitet og lune”. Reumerts dramatisering lagde straks grund til parodier og andet godt. Det kan man fornøje sig med at læse om netop i Knud Arne Jürgensens pragtstykke af et forskningsbaseret essay, 3 x Jul i Nøddebo Præstegaard, publiceret på Teatermuseet i Hofteatrets digitale platform Webtekst » hent og læs her

Tirsdag 24. marts
Historier fra Hofteatret 9. Online-premiere! Nu kan du se den smukke film om Hofteatret og Teatermuseet i Hofteatret, produceret af den internationalt anerkendte videokunstner Julie Born Schwartz. Filmen er en poetisk og stemningsfuld billedfortælling om det mere end 250 år gamle Hofteater, hvis interiører gemmer på så mange historier. Nogle af dem fortælles undervejs af museets personale, med museumsinspektør emerita Ida Poulsen i spidsen, foruden Christian Tom-Petersen, operaformidleren Henrik Engelbrecht og farvekonservator Astrid Grinder-Hansen. Den anerkendte komponist Louise Alenius, som bl.a. komponerede musik til Det Kongelige Teaters og Nikolaj Hübbes nyeste iscenesættelse af Bournonvilles ballet, Napoli, har skrevet og produceret musikken til filmen » læs mere om filmen og se den her

Mandag 23. marts
Historier fra Hofteatret 8. På dagen, hvor det blev fastslået at Teatermuseet i Hofteatret som så meget andet skal fortsætte med at være lukket ihvert fald til og med påske, synes det at være passende at lade ballet- og tearerhistoriker Erik Aschengreen fortælle på stedet i Hofteatret om nogle af de kulturelle og kunstneriske koryfæer, som havde deres gang engang i Hofteatret: H.C. Andersen, Johanne Luise Heiberg og ikke mindst den kongelige ballet in persona: August Bournonville. "Er det sådan noget i den stil?" spørger Aschengreen undervejs. ja, det tør siges. Så ælrgerligt at det arrangement, "Stedet fortæller", som hans lille introduktion er en teaser for, var et af de arrangementer, som måtte aflyses pga lukningen. Det ser dog ud som, arrangementet vil finde sted til efteråret. Det kan I glæde jer til » se og hør Erik Aschengreen fortælle fra Hofteatrets scene her

Søndag 22. marts
Historier fra Hofteatret 7. Også de danske teatre, institutioner, miljøer og enkeltaktører, er selvfølgelig truet på deres eksistens i disse dage og uger pga Corona. Det gælder inden for landets grænser og det gælder for de teatre og skuespillere, som skulle have været ude i verden omkring Danmark. I vore alles bestræbelse på at bryde smittekæderne, brydes andre fx kunstneriske, kulturelle, økonomiske og sociale kæder. Det har mange forskellige udtryk. En gammel tradition i dansk teaterkultur er, at enkeltskuespillere har rejst ud i verden med oplæsninger, små sceniske optrin og simpelthen for at bidrage til kulturel udveksling af forskellig art. Et tidligt eksempel er dagens historie, der foregår i 1907. Her tog skuespilleren Christian Zangenberg (1853-1914) på turné til USA, hvor han skulle underholde i de forskellige danske emigrantsamfund, som var opstået med tiden. Christian Zangenberg var tilbage i 1870’erne startet som skuespiller på Casino Teatret, inden han skiftede til Det Kongelige Teater, hvor han slog sine folder i 1880’erne og 1890’erne. Efterhånden tyndende det dog ud med roller til ham. I erkendelse heraf tog han på turné både inden og uden for Danmarks grænser, hvor såvel indenlands- som udenlandsdanskere stadig huskede ham for hans tidligere præstationer på scenen. I 1907 var turen så kommet til en turné til USA. Et USA hvor den økonomiske, industrielle, teknologiske og immigrationsmæssige udvikling kørte med højhastighed. Et USA hvortil mange, også danskere, udvandrede for at begynde et nyt liv i en ny verden.På sin rejse til USA, som han krydsede fra øst til vest og tilbage igen, førte han detaljeret dagbog over, hvad han oplevede (» se mere her). Da Teatermuseet i Hofteatret i 2015 havde en særudstilling om Zangenbergs rejse, indlæste skuespiller og sanger Ulle Bjørn Bengtsson en række af Zangenbergs beretninger som små podcasts.I denne korte beretning kan du høre Christian Zangenberg skildre livet ombord på skibet, der skulle krydse Atlanten til USA. Rejsen var bestemt ikke uden fare. Man var mange mennesker samlet på et relativt lille sted, hvilket kunne være meget alvorligt, hvis der opstod sygdom ombord » hør beretningen her – og » hør alle Bengtssons Zangenberg-beretninger her

Lørdag 21. marts
Historier fra Hofteatret 6. ”Hvem er vi? Hvorfor er vi blevet, som vi er? Og hvor er vi på vej hen? Det er nogle af de spørgsmål, som de danske museer og historiske udstillinger kan besvare”. Sådan indledes denne aktuelle præsentation på Alt for damernes hjemmeside, som Teatermuseet i Hofteatret bidrager til sammen med bl.a. Glyptoteket, Tirpitz og Skagens Museer » se mere her. Vi har som andre museer en række gode svar på disse spørgsmål. Svarene finder vi ved at kigge tilbage i historien, ned i vore arkiver og samlinger og samtidigt se ud i nutiden og det, der sker i verden omkring os. Det er i krydspunktet mellem det historiske tilbageblik og den aktuelle relevans, vi søger at lave udstillinger, workshops (som Leg og ballade – kongens maskerade » se mere her) og omvisninger. Fra efteråret lancerer vi på den måde en ny særomvisning med titlen Kvinder på kanten – i Hofteatret. En særomvisning, der udspringer af skiftende tiders syn på kvinder i teatret og fortælles ud fra historierne om de vidt forskellige kvinder og deres tilstedeværelse i Hofteatret gennem tiden. Der er nok at fortælle om. Her nøjes vi med navne og så vender vi tilbage i efteråret: Dronning Caroline Mathilde, Støvlet-Kathrine, Emilie Rosing, Johanne Luise Heiberg, Louise Rasmussen aka Grevinde Danner, Margit Brandt, Anne Marie Carl Nielsen, Gerda Wegener – i de kommende dage og uger dukker der nok små historier om nogle af dem op på her på siden.

Fredag 20. marts
Historier fra Hofteatret 5. Udstillingen du ikke kan se. Inde i det pt. lukkede Hofteater er der helt stille. Dog måske kan det være, at et af de 4 husspøgelser (der var oprindeligt 18) bevæger sig rundt i foyeren og undrer sig over Maya Peitersens smukke objekter og installationer i udstillingen KARAKTERUdstillingen rummer masker, objekter og installationer skabt til lejligheden og Hofteatrets unikke historiske interiører – og i dialog med teaterkunstens klassiske, fysiske virkemidler: masken, rekvisitten og scenografien (» se mere her). Måske forsøger de at kravle ind i Fordelermøblet, som et af udstillingens væsentligste objekter hedder – og måske gør de det, fordi de smugkiggede, da Maya Peitersen & co. opførte en performance med samme titel – Fordelermøbel – ved udstillingens åbning tilbage i januar » se første del her og » se anden del her

Torsdag 19. marts
Historier fra Hofteatret 4. Teaterprogrammet. En af Teatermuseet i Hofteatret mange, velordnede samlinger er vores samling af teaterprogrammer, placeret i et af vore arkivrum omkring Hofteatrets bagscene. Samlingen bruges regelmæssigt af forskere, teatre o.a. med forskellige formål som forstudier til bøger, research til nye iscenesættelser mv. Til daglig passes og plejes samlingen af vores bogholder og regnskabsfører, Leif Andersen, som har haft et langt liv bag scenen i dansk teater. Leif arbejdede en længere årrække for Jørgen Blaksted Turneen, som fra 1973 og mere end to årtier frem var primus motor i den tids ekspandering af teatrenes turné-virksomhed. Blaksted var ikke bleg for at bringe underholdning, lystspil og komedier ud i alle hjørner af Danmark. Oftest med perlerækker af folkekære og kendte skuespillere, i 1980’erne bl.a. dem der for alvor var blevet kendte fra Matador. Det var ikke bare ude i salen, man forstod at more sig. Det skete også bag scenen – med sigte på spillet på scenen. Leif kan en hel del historier om det ene og det andet. Da man rejste rundt med Neil Simons Bare tæer i parken i sæsonen 1986-87, fortæller Leif, spillede Benny Hansen – som jo ikke var helt slank og om ikke andet kendt af alle som Fede i Matador – en telefonmontør, som skulle forestille at komme på scenen meget forpustet efter at have gået op på femte sal i et hus i New York. For at virke sådan med overbevisning, udførte Hansen hver aften en øvelse i method acting. Inden sine to entreer på scenen hver aften stæsede Hansen rundt i gangene bag scenen, så han var vildt forpustet og kobberrød i hovedet når han kom på scenen. Han væltede huset 2 gange hver aften i de omkring 60 gange forestillingen blev spillet. Teaterprogrammer er sammen med billetter og plakater en af de ældste og mest stabile kilder til at dokumentere og fortælle om teatret og dets historiske udvikling. Det vil man kunne læse mere om i 2022, når vi udgiver bogen Teatermuseet i Hofteatret 1922-2022, som er en søsterudgivelse til Hofteatret i tiden 1767-2017, der udkom i forbindelse med Hofteatrets 250 års jubilæum i 2017 (» se mere her).

Onsdag 18. marts
Historier fra Hofteatret 3. ”Halfdan til tiden” er et undervisningsmateriale for 7-9. klasse, gymnasiet eller på en ungdomsuddannelse. Står du i den her tid og savner ekstra inspiration i undervisningen, så kig ind på vores digitale undervisningsmateriale om forfatteren Halfdan Rasmussen, den måske mest udbredte, læste og afholdte forfatter i Danmark gennem de seneste 100 år. Hvad havde Halfdan Rasmussen med teater at gøre. Ikke så lidt, faktisk. Det gjaldt både teater for børn og for voksne, især i 1960’erne og 1970’erne – og det var et af temaerne i Teatermuseet i Hofteatrets udstilling ”Halfdan til tiden” i 2015. Men Halfdan var og er først og fremmest en aktuel forfatter, der satte fingeren på samtidens vigtigste emner. Om ham og det har vi lavet et gratis digitalt tilgængelig undervisningsmateriale, som synes skabt til fjernundervisning lige her og nu. Materialet giver jer indblik i den voksne Halfdan som ivrig samfundskritisk debattør, og som – uden øvrig sammenligning – ikke lader fx Yahya Hassan noget efter, når det kommer til at tale lige ind i tiden og tidens toner og takter midt imod, eller den Halfdan, som skriver om tabuer og altid har et skarpt blik både på samfundets stærkeste og svageste. » Læs mere og hent materialet kvit og frit her

Tirsdag 17. marts
Historier fra Hofteatret 2. Masken og maskeringen er et kulturelt fænomen – og et redskab, et virkemiddel for teatret og skuespilleren. Det har det været i århundreder, ja årtusinder siden det antikke Grækenland, og det er det i dag, selv om skuespillerne sjældent bruger egentlige masker. Sminkningen er også maskering. Men masken, så konkret eller ukonkret den end er, er også et antropologisk fænomen og har været det i årtusinder. Den aktuelle situation med corona-virussen og brug af beskyttelsesmasker minder os om dengang pesten hærgede Europa i 1300-tallet og igen i 1710-tallet. Datidens sundhedspersonale, lægerne, var dengang iført en maske med en lang spidse næse, med rette kaldet ’hornet’. Hornet eller maskenæsen var fyldt med krydderurter, fordi man troede, at det var lugten der smittede. Lægerne i Holbergs komedier bærer ofte denne maskering. Og sådan er der andre eksempler op gennem tiden. Netop hvad angår næsen som maskering og maske, kan man langt op i vores tid finde eksempler på, at teatrets skuespillere netop brugte næsen som virkemiddel, når de skulle spille ’Jøden på scenen’, som en udstilling i Teatermuseet i Hofteatret for en del år siden hed.Masken er også et menneskeligt medium, hvorigennem man skjuler eller fremhæver sit sande jeg. De fleste mennesker er maskerede og forstår at forstille sig på en sådan måde, skrev Holberg allerede i første halvdel af 1700-tallet, at man tager ’Skyggen for Legemet’. Karen Blixen sagde midt i 1900-tallet:”På din maske skal jeg kende dig”. Skuespillerne har som et kunstnerisk grundvilkår at kunne ’gå i karakter’, at levendegøre sin maskering, vise mennesket bag masken – eller gøre komedie ud af spillet mellem skuepillerperson, maske og rolle. Tænk fx på den politiske kandestøber, Herman von Bremen, som narres til at spille rollen som borgmester og ender med en tragisk, men klar indsigt i magtens og maskeringens psykologi: ’den som ikke kan forstille sig, kan ikke regere’. For tiden er der desværre ingen adgang til Hofteatret. Men når vi åbner igen, kan I se masker to steder.Chr. 8’s historiske das er indtaget af et udvalg af teatermasker fra vores samling. Og i den nuværende særudstilling, Maya Peitersens ”Karakter” ses også en række nyproducerede og enestående masker (» se mere her). Og med tiden, når Teatermuseet i Hofteatret i 2021-22 har været igennem en større – og nænsom – restaurering og istandsættelse, vil historierne om maskens teaterhistorie og om maskeraderne i Hofteatret i starten o. 1770, igen i starten af 1800-tallet og få år før Hofteatret som andre træteatre rundt om i Europa blev tvunget til at lukke i 1881 pga. brandfare (som en konsekvens af en ufattelig stor teaterbrand i Wien) komme frem fra de vægge, hvori de pt er skjult.

Mandag 16. marts.
Historier fra Hofteatret 1. Vi lægger ud med en podcast om det oprindelige Hofteater fra 1767. Scenografen Christian Tom-Petersen fortæller til den2radios Anne Eggen sindigt og engageret om den store og detaljeringe model af Hofteatret, som det så ud ved åbningen i 1767 – og som han færdiggjorde arbejdet med i 2017, da Hofteatrets 250 års jubilæum blev fejret. Modellen vil få en fremtrædende plads i det fremtidige Teatermuseet i Hofteatret. » hør podcast'en her og » se og læs samtidigt mere her