Krøyer – snapshots

”På din maske skal jeg kende dig”, sagde Karen Blixen. Skuespilleren og portrætmaleren – og vel enhver illusionskunstner – ved af erfaring, at det ofte er gennem maskeringen man kan træde mest ægte frem eller virke stærkest eller  mest autentisk og overbevisende i sit udtryk. Det vidste P.S. Krøyer. Han besad en helt unik evne til at skabe portrætter af magtens mænd, fiskere, arbejdsfolk, af personligheder og af mennesker i hverdagssituationer – og skuespillere maskeret i deres roller, så både det menneskelige og det (selv)iscenesatte i rollen eller situationen trådte frem og gav portrætterne realisme, karakter og karisma.

Krøyers 11 portrætter af skuespillere er alle som én produceret i forbindelse med et kunstner-karneval i 1885. Kunstner-karnevallet fandt sted i datidens måske mest banebrydende og populære teater i København, Casino-Teatret. Portrætterne er snapshots, malet med pastelfarver her-og-nu som fixerbilleder af personer, roller i bevægelse. Iscenesættelsen og selviscenesættelsen var ikke Krøyer fremmed. Det kan være med til at forklare, at hans portrætkunst er kongenial med teaterkunsten, som han elskede og var en ivrig deltager i.  Teatret er en her-og-nu-kunstart, der ofte lever stærkest videre gennem medier eller andre kunstarter og -udtryk. Skuespilleren i rollen, hvis gestik og mimik, kan vises som levende billeder på tv og video. Teater lever på scenen i nu’et, og man skulle tro at film og fotografier var de medier, der bedst fanger det ’nu’. Men det er i høj grad også de andre kunstarter, der kan det. Rollen kan også indfanges og fikseres i ord, i tegning, skulpturer eller altså som pasteller – og på den måde paradoksalt gives liv for eftertiden. 

Krøyers pasteltegnede portrætter er også billeder på den tid, de er blevet til i. Skuespillerne var i 1880’erne aktive aktører i en ny tids medievirkelighed. De var blevet vant til at leve og optræde med at være kendte personligheder, kendisser. Det var stadig en god tradition, at de blev genstand for langsomt tilvirkede, malede portrætter. Men samtidig skabte udviklingen af ny arkitektur og nye medier – aviser, fotografi, lydoptagelser via voksvalser – en ny mere hastig og flygtig offentlighedskultur og iscenesat livsform, som foldede sig ud i København og i Casino-Teatret – begge med tydelig inspiration fra tidens tendenser i Paris. Og det indfanger Krøyers pasteltegnede snapshots.