Tilbage til top

Mere om Hofteatret og Teatermuseet

Hofteatret er et stykke levende danmarkshistorie. Bygningen er en del af det første Christiansborg-anlæg, der blev opført under enevælden fra og med 1730'erne som erstatning for det gamle Københavns slot.

Det første Christiansborg blev bygget i årene 1733-1745. Kongefamilien boede på slottet, og i 1766 fik den herboende franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin til opgave at omdanne rustkammeret ovenover de kongelige stalde til hofteater. Efter at have fungeret som rustkammer, altså et sted hvor man opbevarede våben, rustninger og rideudstyr, blev bygningen i 1766 ombygget til et nyklassicistisk rum i perlegråt og guld, hvor balkonen blev båret af 22 søjler, typisk for tiden og i stil med andre europæiske hofteatre. I dag finder man stadig spor af det oprindelige nyklassicistiske teater i Hofteatrets entréparti og foyer.

Det første Christiansborg brændte i 1794, små 30 år efter indvielsen af Hofteatret, men fløjen, hvori Hofteatret er placeret, undgik branden. 

Hofteatret afspejlede fra begyndelsen af den politiske, kulturelle og sociale betydning, huset skulle have, med balkoner og loger og et publikumsgulv, der kunne hejses op i niveau med scenegulvet, når der skulle afholdes maskerader. Christian 7. var ung og nygift, da teatret blev indviet i januar 1767, og franske skuespillere optrådte på scenen i de følgende år. Fem år efter, d.16. januar 1772, var det efter en maskerade her på stedet, at kongens livlæge Struensee blev taget til fange sammen med teatrets chef Enevold Brandt. De blev siden henrettede, anklaget for landsforrædderi.

I de følgende år levede Hofteatret et stilfærdigt liv som anneksscene for Det kgl. Teater og husede bl.a. balletskolen.

I starten af 1840'erne lod den sidste enevældige konge, Christian 8., Hofteatret renovere og omskabte det til et bidermeiersk rødt fløjls- og loge-teater, sådan som man ser det i teatersalen den dag i dag. i de følgende år blev Hofteatret hjemsted for bl.a. italienske operaeselskaber.

Da Frederik d.7. kom til tronen og siden indgik ægteskab med Grevinde Danner, blev Hofteatret et naturligt hjemsted for kongelig teaterselskabelighed I 1850’erne. Et enkelt år, 1855-56, oplevede stedet en veritabel renaissance under teatermanden Frederik Høedt. I protest mod Det kongeligeTeaters elitære spillestil og repertoire vistes i den såkaldte Hofteater-sæson et stort folkeligt repertoire med en ny mere realistisk spillestil. Året efter rykkede de dygtige folk ind på Det kongelige Teater og Folketeatret, og Hofteatret fandt tilbage til den gamle, mindre fremtrædende position.

En stor teaterbrand i Wien i 1881 resulterede i lukning af samtlige træteatre i Europa, herunder også Hofteatret. Året efter solgtes alt indbo, og stedet blev møbelmagasin – indtil Teatermuseet kom ind I billedet:

Teatermuseet blev stiftet i 1912 på privat initiativ og rykkede i 1922 ind i Hofteatret, som på det tidspunkt havde ligget lukket og hengemt i fire årtier. Hofteatret er i dag et stykke levende bygningshistorisk kulturarv, samtidig med at Teatermuseet i Hofteatret over generationer har udviklet sig til en bredspektret kulturinstitution med teaterkulturen i centrum.

Teatermuseets samling beskriver det dansksprogede teaters historie fra 1700-tallet til i dag. Den består af tegninger, stik, malerier, fotos, kostumer, dekorationsmodeller mv.

Samlingen, som er skabt i tiden fra 1912 til i dag, findes både i de skiftende udstillinger i Hofteatret, tilgængelig for publikum, og i museets mange forskelligartede arkiver. Den åbne udstilling befinder sig i Hofteatrets tilskuerrum, i logerne, på balkonerne, på scenen og på bagscenen.

Museets arkiver rummer - groft sagt - 9/10 af hele museets samling. Det er blandt andet fra disse arkiver, museets personale henter materiale til sine mange årlige, større eller mindre særudstillinger.

Gennem de seneste år er samlingen blevet registreret og placeret i afgrænsede arkiver og magasiner, hvorfra materiale forholdsvis nemt kan hentes til enten udstillinger, til undervisning eller til studiebrug. Museets arkiver og magasiner, der ikke kan besøges af publikum er: Brev- og manuskriptarkiv, programarkiv, fotoarkiv, bibliotek, magasin for malerier og tegninger, for buster, for plakater, for dekorationsmodeller samt for scenografi. Der er et dragtmagasin, en afdeling for personarkiver, og endelig et møbelmagasin. Herudover kan i flæng nævnes, at museet desuden rummer sko, hatte, tasker, smykker, parykker, stokke, lommeure, glaspokaler, dukketeatre, sminkekasser og meget, meget mere.

Tilbage står, at Hofteatret med dets velbevarede og atmosfærefyldte interiører i sig selv er museets vigtigste genstand, et stykke levende både materiel og immateriel kulturarv, fyldt med fysiske og digitale formidlinger af teaterkunstens og teaterkulturens historie og suppleret af aktuelle perspektiver.