Nu – til stregen! – sidste dag søndag 26/1! – er en dokumentarisk udstilling om teateranmelderen Gregers Dirckinck-Holmfeld og teatertegneren Claus Seidels samarbejde. Gennem årtier har de med ord og streger fanget det flygtige teater i flugten. I de seneste år er det sket i fællesskab på bloggen www.gregersDH.dk,hvor nu’ets analoge kunst, for det er anmelderiet og tegneriet på blokken i salens mørke virkelig, får ro og rum.
Dirckinck-Holmfeld og Seidel er på den måde blevet et digitalt frontløberpar i en tid, hvor den traditionelle, trykte teateranmeldelse og teatertegning synes at få trangere kår. Teateranmeldelsen og teatertegningen har ellers lange, solide rødder i Danmark. Såvel anmeldelsen som tegningen har været anerkendte udtryk helt tilbage i 1700-tallet, lang tid før den moderne trykpresse, fotografiet, film og tv. Men også ind i vores digitale tid – og det har Dirckinck-Holmfeld og Seidel vist vilje og evne til at føre videre.
Nu – til stregen! viser en lang række af de mange og vidt forskellige klassiske og moderne forestillinger – skuespil, opera og ballet – som Dirckinck-Holmfeld og Seidel har set, anmeldt og tegnet. Altid aktuelt, nyttigt og fornøjeligt stof om teatret, og meget ofte også hvor det er tabuer og trængsler og andet og mere end fornøjeligt.
Bag udstillingen ligger bogen med samme titel. Nu – til stregen! I teatret med Gregers Dirckinck-Holmfeld og Claus Seidel. 172 sider, rigt ill., vejl. salgspris 175 kr. Bogen sælges til særpris 100 kr. i Teatermuseet i Hofteatrets bogsalg. Bogens forord er af Det Kongelige Teaters direktør, Kasper Holten, og indeholder desuden en indledende artikel af Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, foruden nyskrevne essays af Gregers Dirckinck-Holmfeld og Claus Seidel – og et stort og varieret udvalg af anmeldelser og tegninger.
Læs direktør Peter Christensen Teilmanns åbningstale her:
God eftermiddag og VELKOMMEN til åbningen af udstillingen Nu – til stregen! I teatret med Gregers Dirckinck-Holmfeld og Claus Seidel.
Det er vel nok dejligt at se så mange af jer og netop jer her i dag. Jeg kan se at der er en del af jer, som udstillingen trækker hvis ikke tråde så streger tilbage til, direkte eller indirekte – fordi I har været involveret i Gregers’ anmeldelser og Claus’ tegninger på forskellig måde.
Først og fremmest velkommen til Gregers og Claus og til direktør for Det kongelige Teater, Kasper Holten, som om få minutter vil holde udstillingens officielle åbningstale.
Nu – til stregen! er en i bund og grund en dokumentarisk udstilling, men dog en lidt speciel udstilling. Det er langt fra første gang, at teatertegninger indgår i udstillinger. Det har de meget ofte gjort her i museet, fordi det er et af de ældste og mærkværdigt levende udtryk for det teater, der spilles fra scenen og sådan har det været siden 1700-tallet. Anmeldelsen er jo lige så gammel, men den har altid haft en mere perifær position i udstillinger om teatret – men jo ikke i bøger.
Teatermuseet i Hofteatret har mængder af både teatertegninger og anmeldelser. Tegninger har ofte været i udstillinger. Anmeldelserne primært i bøger. Med Nu – til stregen! er det anderledes! Udstillingen sætter ord og tegning på linje med hinanden – præcis som de altid har været, hvor de har været trykt og offentliggjort. Og præcis som de er særligt et sted i den danske offentlighed nu om dage – nemlig på bloggen www.gregersDH.dk hvor anmeldelsen og tegningen stadig konsekvent følges ad, ligesom anmelderen Gregers og tegneren Claus følges ad i teatret for sammen at se og opleve det, de efterfølgende anmelder og tegner.
Nu kunne man – og det kan man måske også på udstillingens plakat – få associationer til de to gamle mænd på balkonen i Muppet Show ………… MEN så tager man virkelig fejl. Nu – til stregen! viser en lang række af de mange og vidt forskellige klassiske og moderne forestillinger – skuespil, opera og ballet – som Gregers og Claus har set, anmeldt og tegnet. Altid aktuelt, nyttigt og fornøjeligt stof om teatret, og meget ofte også hvor det har kant og er andet og mere end fornøjeligt.
Der er flere gode kvaliteter ved jeres samarbejde. Jeg er sikker på, at Kasper Holten vil tale mere om det. Jeg vil blot nævne et par stykker set herfra:
Som jeg synes man kan sige om en hel del tidligere anmeldere og tegnere, sådan kan man med sikkerhed sige om Gregers og Claus’ arbejder: Det er i den grad læse- og seværdigt også selv om man ikke kender og har set forestillingen. Og det kan man se dokumenteret i udstillingen.
Med fare for at træde i de poetiske nælder, for jeg kan ikke læse noder, så synes jeg faktisk, at når anmeldelsen rummer ord og sætninger, som dem Gregers skriver, og streger som Claus tegner dem og lader dem spille med hinanden i figurcollager – ja så det er også et teatrets partitur.
Gennem årtier har Gregers og Claus arbejdet med i ord og streger at fange det flygtige teater i flugten. I de seneste år er det så sket i fællesskab, på bloggen, hvor nu’ets analoge kunst, for det er anmelderiet og tegneriet på blokken i salens mørke virkelig, får ro og rum. Det er egentlig et paradoks:
Gregers og Claus er faktisk blevet et digitalt frontløberpar i en tid, hvor den traditionelle, trykte teateranmeldelse og teatertegning synes at få trangere kår. Teateranmeldelsen og teatertegningen har ellers lange, solide rødder i Danmark. Så nok har anmeldelsen såvel som tegningen været anerkendte udtryk helt tilbage i 1700-tallet, lang tid før den moderne trykpresse, fotografiet, film og tv. Men det er de også eller netop ind i vores digitale tid – og det har Gregers og Claus vist vilje og evne til at slå et slag for.
Teatret er her-og-nu. Teatrets nu er også anmelderens nu og tegnerens nu. Og det levendegør paradoksalt nok nedfældede og fikserede ord som Gregers’ og tegninger som Claus’. Teksten og tegningen viser os, at teatret er mere end her-og-nu. At det er et helt specielt rum for erindring og for erfaringsskabelse, der ikke findes magen til i den digitale tidsalder.
Jeres samarbejde flugter faktisk frontlinjen i dagens museumsverden. Hvor man ikke er ligeglade med historiens fysiske genstande og med originale materialer, men i mindst lige så høj grad påtænker den oplevelse og den virkning et udstillet materiale kan have på den besøgende, der ikke i forvejen har samme indgang og interesse til stoffet, som de der har produceret udstillingen.
En teatertegning, der følger en anmeldelse i de trykte eller de digitale medier, er jo aldrig den originale tegning. Det ændrer ikke ved fascinationskraften ved en original teatertegning af fx Valdemar Møller, Valdemar Andersen, Erik Werner eller Kurt Westergaard for blot at nævne nogle af dem, vi har i arkiverne. Den tegning, man ser, er kopien og ofte, som i Claus’ tilfælde en kopi af en collage af flere tegninger, fanget i forbifarten undervejs i forestillingen og bragt i sammenhæng med hinanden i efterarbejdet.
Det er denne repræsentationens kunst, vi gerne har villet overføre til udstillingen. Derfor er der heller ingen originaltegninger – eller manuskripter for den sags skyld – og derfor er det gennemgående plancher, hvor tekst og tegning er trykt i samme størrelse.
Udstillingen rummer foruden de mange tableauer med anmeldelser og tegninger tre andre slags indslag. En lille film om håndværket at tegne i teatret. Små skarpe og underfundige citater fra teateranmelderen og teatertegnerens verden. Og endelig en række små lydfortællinger og anekdoter fra Gregers’ og Claus’ livslange oplevelser i og med teatret. De har selv indlæst historierne og de kan fanges op lige ved udstillingens start.
Tak til Teatermuseet i Hofteatrets personale for medvirken på forskellig vis til at få denne udstilling og dagens arrangement i stand. Ikke mindst tak til Per Romerdahl, som er gået til sagen for at få den begrænsede tid og de begrænsende fysiske udfoldelsesmuligheder i Hofteatrets interiører til at stemme i med vores ambition med denne dokumentariske udstilling. om at vise og dokumentere ligeværdigheden eller symbiosen eller det befrugtende samspil mellem ord og tegning – for dem, der udfører dem og for os, der ser og læser dem – det gælder både teatrets udøvende, ikke mindst skuepillerne, og os almindeligt interesserede seere og læsere.
Og tak hele vejen igennem for jeres, Gregers og Claus, engagerede og pragmatiske vilje til samarbejde på de vilkår og med den tid, der var til rådighed. Der er så meget godt i den her sag, at den fortjener en bog. En sådan er vi i fuld gang med at producere. Bogen vil indeholde et noget større materiale end udstillingen levner plads til foruden nyskrevne essays af Gregers og Claus – og den bliver lanceret ved et særarrangement, formentlig i slutningen af november.
Men her og nu er der blot tilbage, at give ordet til Kasper Holten. Så endnu engang velkommen og velkommen til Kasper Holten.
