Tilbage til top

Urban Trail

FLERE BILLEDER

Sikke en stemning og glæde søndag 25/9 blandt de 1800 deltagere i Copenhagen Cultural District Urban Trail 2016, da de passerede scenen i Hofteatret, mens Villads Bugge Bach opmuntrede pusteriet. De måtte gå i sneglegang, men brugte lejligheden til at snakke og tage sjove selfies, mens Villads lod seje toner lyde fra flyglet og sin egen human beatbox. Små (im)puls koncerter. Hvis han da ikke lod fingrene hvile en stund og stepdansede lidt i stedet for. "Ska vi ikke blive her" råbte en af løberne. I Urban trail blev kombinationen løb og glæde blev genopfundet - og det ind og ud af museer, tivoli, Hofteatret og andre gode steder, som selv fik glæde af det. Københavns kulturborgmester synes vist også det var sjovt. Måske fordi han mødte gammeljomfruen ude foran Hofteatret. Hun var kommet ridende ind fra landet. Hun kunne dog ikke lige huske, hvad hendes Herregård hed og hesten havde hun glemt. Eller også var det fordi han, borgmesteren, stødte på pianisten-stepdanseren-humanbeatbox'en Villads Bugge Bang inde på Hofteatrets scene...

» se 1 minuts aftermovie her

Efter løbet fik deltagerne alle en pose med morgenmad og i den fandt en fribillet til Teatermuseet i Hofteatret. Vi håber at se jer igen :-)