Tilbage til top

Vi åbner igen 27. maj!

FLERE BILLEDER

Så er der givet lov til at museerne kan genåbne. Teatermuseet i Hofteatret åbner igen på onsdag 27. maj kl. 12 – og vi er lige nu i færd med at gøre helt klar til det, så alle og enhver kan føle sig helt trygge og have det rart ved at besøge os her midt i det historiske centrum af Slotsholmen. De mere end 250 år gamle historiske interiører glæder sig til at få besøg igen, det samme gør udstillingerne, caféen og den store og rummelige balkon, hvor man kan tage sig en kop kaffe eller et glas vin og nyde solskinnet og udsigten over Københavns både historiske og moderne skyline. 

Teatermuseet i Hofteatrets kontor er åbent for telefonisk eller skriftlig henvendelse som vanligt tirsdage-torsdage kl. 9-14: tlf. 33 11 51 76 eller info [at] teatermuseet.dk

Indtil vi åbner igen – ja, og altid – kan I benytte lejligheden til at se og høre de mange audioer, videoer, animationsfilm og podcasts, vi har produceret i de seneste år » se og hør mere her

I lukkeperioden vil vi desuden dagligt åbne en luge ind til de mange historier, der gemmer sig i Hofteatrets interiører og vægge og i Teatermuseet museets arkiver » se mere her