Tilbage til top

webtekst3

Queer i teatrets verden
Queer i teatrets verden

webtekst3 er Ph.D. Lisbet Jørgensens Emilie Rosing – datter af Thalia og Sappho og handler om den kongelige skuespiller Emilie Rosing (1783-1811)

 » Hent webtekst3 her

Emilie Rosing (1783-1811) levede et alt for kort og mærkværdigt liv i overgangen mellem 1700- og 1800-tallet. Som skuespiller og som kvinde udfordrede Emilie Rosing en gammel tradition i teaterkunsten: At spillet på kønnene også er et spil med kønnene. Det flertydige forhold mellem kvindelighed og mandlighed har haft mange forskellige udtryk i teatret gennem tiden. Artiklen belyser dette forhold gennem Emilie Rosings liv, levned og tolkningshistorie.

Historien om Emilie Rosings skæve liv og lige så skæve efterliv og tolkningshistorie fandt også udtryk i en installation, som Teatermuseet i Hofteatret præsenterede i udstillingen Teater og Kultur 2011 / del 1, og som nu kan ses på Teatermuseets You Tube-kanal. Det tema, artiklen belyser, tages i øvrigt ofte under behandling i medierne og forskellige fora. 

I februar 2011 skrev Politiken om modebranchens interesse i de androgyne modeller » se mere her. Magasinet Danner har en række artikler om queer » se mere her. Subfrau er en gruppe kvindelige performere, der under slagord som ”køn er en konstruktion - kønsroller en maskerade” i mere end ti år har udfordret de traditionelle – og stereotype – opfattelser af kønsroller i Norden » se mere her. Original Man M/K er et netværk af kvindelige dansk baserede performere, der slipper kønnet løs, konstruerer og dekonstruerer kønnet, leger med det feminine og det maskuline » se mere her.The Clooney Brothers er et boyband – Xrated, der efter sigende mødte hinanden på et PC/CV/WC kursus og spiller på hvad de spille kan » se mere her.

"Queer Nation" lavede omkring 1990 teatralske happenings i New York for at protestere mod Republikanernes manglende vilje til at tage aids-epidemien alvorligt. Navnet var valgt med omhu, "queer" var en nedsættende betegnelse for bøsser, der i sin oprindelige betydning betød sær, mærkelig, skæv. Queer har siden -- også i Danmark -- udviklet sig til at blive en bestemt form for livs- og omverdensforståelse. Queer er en måde at se tingene på, en måde at leve og handle på. Det handler ikke om ens identitet, altså om man er "bøsse", "lesbisk" eller "heteroseksuel". Du må "spille" dit køn, som du vil, og du må -- som satiregruppen Det Brune Punktum sang i 1999 -- gå "i seng med de fleste".

På teatret er det ikke noget nyt, at man spiller på og med kønnet. Fra den tidligste tid har mænd og drenge klædt sig i kvindetøj og spillet "kvinder" på scenen. På Ludvig Holbergs tid i 1720'erne spillede mænd fx komiske kvinderoller. I 1920'erne, da forlystelsesteatret Scala havde sin storhedstid, klædte Liva Weel sig som drengepige og sang La Garçonne. Tilbage i begyndelsen af 1800-tallet gik en ung  Emilie Rosing rundt i København klædt i et skørt forneden og fra livet og opefter i herretøj. Hun var skuespillerinde ved Det Kongelige Teater i ni år indtil 1811. Hun spillede et stort repertoire, havde en god sangstemme, men brillerede i "bukseroller", det vil sige i roller, hvor en kvindelig skuespiller forestillede at være en mand. Enten i forklædning eller som en mandlig karakter i et skuespil. Men hun var også i stand til at spille "kvinde" på trods af sin maskuline fremtoning. Hendes stemme, måde at gå på og hendes øvrige adfærd lignede en mands. Der er blevet brugt forskellige måder at gøre Emilie forståelig på, fordi hun "spillede" eller "gjorde" køn på en anderledes måde, end både hendes samtid og eftertiden har anset for normal, acceptabel og forståelig. Emilie Rosing bar og spillede sit køn på en skæv måde -- lang tid før, der var nogen, der havde tænkt på "queer". Hun optrådte sidste gang på scenen i begyndelsen af december 1811 og døde senere samme måned, 28 år gammel.

Arbejdet udspringer af et forskningsprojekt, der har modtaget tilskud fra Kulturministeriets andel af tips- og lottomidlerne.