Tilbage til top

Wegener – køn og kunst

Til og med påskesøndag 21. april 2019

FLERE BILLEDER

Gerda Wegeners store portrætmaleri af Ulla Poulsen Skou som sylfide i balletten Chopiniana (Paris 1927) udgør et hovedværk i Teatermuseet i Hofteatrets omfattende malerisamling. Maleriet hænger normalt i museets café, men er til og med påskesøndag 21. april 2019 udstillet i Hofteatret scenerum sammen med flere andre af Gerda Wegeners værker. Det sker i anledning af, at den europæiske kulturkanal ARTE sender et program om Gerda Wegener og hendes mand Lily Elbe (Einar Wegener) og Hofteatret. Indslaget tager udgangspunkt i Hofteatrets historiske placering midt på Slotsholmen og i den Oscar-nominerede film The Danish Girl (2016), hvor netop Chopiniana er i centrum. » se indslaget her

The Danish Girl fortæller historien om Gerda Wegeners mand, maleren Einar Wegeners liv og skæbne og transformation til Lili Elbe gennem verdens første kønsskifteoperationer, men giver også et indblik i det liv og den inspiration, som de tre – Gerda Wegener, Einar Wegener/ Lili Elbe, og Ulla Poulsen Skou – oplevede i de spændende kunstnermiljøer i København, London og Paris i 1920’erne og 1930’erne.

The Danish Girl tager bl.a. udgangspunkt i Lili Elbes memoirer eller litterære bekendelser: Fra Mand til Kvinde, der udkom umiddelbart efter Lili Elbes tidlige død i 1931. Både film og bogen bag er omdiskuteret på flere forskellige måder. I sammenhæng med filmen blev Gerda Wegeners værker, heraf en del fra Teatermuseet i Hofteatrets samling, vist i særudstillinger på ARKEN og Millesgården ved Stockholm. Foruden i installationen Art & Act hos os i Teatermuseet i Hofteatret, der indeholdt malerier, portrætter, kunstneriske og private fotos, skulpturer og andet, der viste det kunstneriske og kulturelle brændpunkt, de tre kunstnere og livsmennesker levede midt i så længe det varede.

Se også Teatermuseet i Hofteatrets webtekst28, hvor Dag Heede, forfatter og lektor ved Syddansk Universitet, nærlæser og tolker Fra Lili Elbe: Mand til Kvinde og diskuterer de sexualhistoriske og kulturhistoriske perspektiver, der ligger gemt i bog og tid, og som rykker i også de nutidige konventioner og forståelser af hvad transsexualitet er og medfører, og hvad køn og kunst gør ved hinanden. » se webtekst28 her

 

Det er ikke noget nyt i teatrets verden og i teaterhistorien, at køn og kunst konvergerer på forskellig vis. Et af mange eksempler finder man med Emilie Rosing (1783-1811), der levede et alt for kort og mærkværdigt liv i overgangen mellem 1700- og 1800-tallet. Det har vi fortalt om i en tidligere udstilling og tilhørende webtekst3, tilrettelagt og skrevet af museets desværre alt for tidligt afdøde medarbejder, Lisbet Jørgensen. Som skuespiller og som kvinde udfordrede Emilie Rosing en gammel tradition i teaterkunsten: At spillet på kønnene også er et spil med kønnene. Det flertydige forhold mel-lem kvindelighed og mandlighed har haft mange forskellige udtryk i teatret gennem tiden. Artiklen belyser dette forhold gennem Emilie Rosings liv, levned og tolkningshistorie » se webtekst3 her