Tilbage til top

Johanne Luise Heiberg

Johanne Luise Heiberg og scenen

Johanne Luise Heiberg i Teatermuseet i Hofteatret indtil 30. august 2013
FLERE BILLEDER
Johanne Luise Heiberg i Teatermuseet i Hofteatret
J. L. Heiberg – fra udstillingen
Johanne Luise Heiberg i Teatermuseet i Hofteatret
Johanne Luise Heiberg i Teatermuseet i Hofteatret
Linnea Voss – J.L. Heiberg 2012
Johanne Luise Heiberg i Teatermuseet i Hofteatret
Johanne Luise Heiberg i Teatermuseet i Hofteatret
Johanne i Romeo og Julie
Johanne Luise Heiberg i Teatermuseet i Hofteatret
Johanne Luise Heiberg i Teatermuseet i Hofteatret
Fru Heiberg – portræt
Johanne Luise Heiberg i Teatermuseet i Hofteatret

Johanne Luise Heiberg og scenen (afsluttet den 30. august 2013) handlede om Danmarks måske første teaterdiva, skuespilleren og kulturpersonligheden Johanne Luise Heiberg. Johanne Luise Heiberg blev født i 1812 og døde i 1890. Hun levede og virkede således i en tid, hvor både den kulturelle og den politiske offentlighed i København åbnede sig for folket og medierne mere end før.

Johanne Luise Heiberg og scenen viser eksempler på Johanne Luise Heiberg virke som kunstner og en kulturel personlighed i sin egen tid, men også på eftertidens forskellige kunstneriske og biografiske bearbejdninger af hendes liv og levned på og uden for scenen.

I Teatermuseet i Hofteatret er to andre aktuelle og vidt forskellige kunstneriske bearbejdninger knyttet til udstillingen. Den empatiske og engagerede Heiberg-kender, cand.phil. Marianne Ninna Phillipsens essay Den dæmoniske lidenskab – om Johanne Luise Heiberg er publiceret på museets frit tilgængelige digitale publiceringsplatform, kaldet webtekst. » se mere her

I museet og på vores videoforum kan man se og høre den i Berlin bosiddende forfatter og illustrator Boris Boll-Johansens skæve lydhistorie for børn og voksne om Johanne Luise. – Se mere på www.kloerkonge.dk og på Teatermuseet i Hofteatrets videoforum her.

Mere om Johanne Luise Heiberg:

Skuespilleren Johanne Luise Heiberg, født Pätges (1812-1890), var en enestående skuespiller og en personlig og kulturel foregangskvinde i 1800-tallet, hvor dansk teater og kulturliv gennemgik store forandringer. Hen gennem 1800-tallet var Det Kongelige Teater om muligt endnu mere i vælten end i dag. En af hovedkræfterne på teatret var Johanne Luise Heiberg, den måske mest hyldede kvindelige skuespiller i dansk teater nogensinde. Johanne Luise startede som 12-årigt balletbarn sammen med bl.a. H. C. Andersen på Hofteatret i 1821. 

Johanne Luise Heibergs egentlige scenekarriere startede med debut her på Hofteatret i 1826 i Poul Martin Møllers dialog Hans og Trine. I salen sad en 21 år ældre Johan Ludvig Heiberg og blev betaget. To måneder efter spillede hun rollen som Trine Rar i hans nyskrevne succes af en vaudeville, Aprilsnarrene. En vaudeville betegner oprindeligt et sangnummer i finalen af et skuespil. Men Johan Ludvig Heiberg fornyede, udvidede og – med inspiration fra Paris’ scener – fordanskede begrebet til at være lystspil med lokale emner, båret på skift af dialog og sange med populære melodier. Heibergs vaudeviller afspejlede således det københavnske borgerskab i senromantikkens ideale skær. En anden af Johanne Luises storroller var som hovedpersonen Lucretia i Ludvig Holbergs klassiker Den vægelsindede. En sædekomedie fra 1720’erne fik pludselig nyt og opdateret liv i København anno 1860. Og til den anden side spillede store roller som tragiske, ’interessante’ og modne kvinder.Hendes sidste optræden var næsten 40 år senere på Det Kongelige Teater – i ægtemanden Johan Ludvig Heibergs stadig kendte og spillede Elverhøj i 1864. 

Johanne Luise Heiberg var med andre ord den største danske skuespillerinde i en tid, hvor Det Kongelige Teaters betydning i dansk kunst, kultur og selvforståelse næppe kan overdrives. Men kunsten og livet var under forandring. Johanne Luise Heiberg blev enke i 1860. I 1864 trådte hun tilbage fra scenen og nogle år efter påtog hun sig jobbet som den første kvindelige sceneinstruktør ved Det Kongelige Teater. Et hverv som gav hende stor indflydelse på mange aspekter af teatrets drift, og hvor hun kom til at slå til lyd for bl.a. Henrik Ibsens nye mere realistiske form for dramatik.

Hendes liv og værk har sat sig spor i eftertiden. Ikke kun på grund af hendes personlige biografi, vokset op som hun var fra datidens proletariat, og heller ikke kun på grund af hendes markante indsats som skuespiller og instruktør på Det Kongelige Teater i en periode, hvor teatret virkelig var et kulturelt fyrtårn over alle i dansk kultur. Men i høj grad også på grund af det liv, hun havde som offentlig person i sin egen tids guldalder-København, og det efterliv hendes liv og værk fik. Johanne Luise Heiberg lagde selv i ovnen til dette gennem det selvbiografiske værk Et Liv gjenoplevet i Erindringen, udgivet umiddelbart efter hendes død I 1891-92. Fra en tid, hvor man ikke kunne dokumentere teaterkulturen med levende billeder, og hvor den moderne presse kun var i sin spæde start, står dette selvbiografiske og gennemreflekterede værk, som et af de vigtigste litterære vidnesbyrd om dansk teaterkultur hen gennem 1800-tallet. Uagtet at det også var et meget omdiskuteret og kritiseret memoireværk og også er et tydeligt forsvarsskrift, bl.a. for hendes afdøde mand, forfatteren, dramatikeren og direktør for Det Kongelige Teater, Johan Ludvig Heiberg.

Siden da er hendes liv og værk blev tolket og tydet mange gange i forskellige sammenhænge, især af forskere, instruktører, dramatikere og forfattere. Søren Kierkegaards lille suveræne og samtidige afhandling om Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv (1848) handler direkte om Johanne Luise Heibergs sceniske præstationer, og blev læst og brugt af hende selv. Den svenske forfatter og dramatiker Per Olov Enquists publicerede i 1981 skuespillet Fra regnormenes liv. Et familiemaleri fra 1856, som på mange måder er et modbillede af den romantiske forståelse af den danske guldalder. Stykket blev første gang iscenesat af Klaus Hoffmeyer på Det Kongelige Teater i 1981 med Jørgen Reenberg i rollen som H.C. Andersen og Ghita Nørby som Johanne Luise Heiberg. Senere fulgte Det Danske Teater og Asger Bonfils’ opførelse med Henrik Kofoed som H.C. Andersen (og i øvrigt kendt for sin parodi på Jørgen Reenberg) og Karen Lise-Mynster som Johanne Luise Heiberg.

Bodil Wambergs biografi Johanne Luise Heiberg: kærlighedens stedbarn fra 1987 er købt og læst af mange, bl.a. forfatteren Boris Boll-Johansen, som i 2012 har produceret en noget anderledes lydhistorie om Johanne Luise Heiberg med inspiration i Wambergs biografi.

I 2012 blev tohundrede-året for Johanne Luise Heibergs fødsel markeret på flere måder, også i kunstneriske sammenhænge. Ud over Boris Boll-Johansens lydhistorie, som kan høres i Hofteatret , har en ny roman og et nyt skuespil om Johanne Luise Heiberg fundet vej. Forfatteren Maria Helleberg udgav romanen Scenesat. En roman om Johanne Luise Heiberg (Rosinante), en inciterende og empatisk fortælling om Johanne Luise Heibergs verden og omverdensforståelse. 

Skuespilleren Linnea Voss’ debuterede i 2012 som dramatiker med stykket Guldfuglen her på Hofteatret. Stykket var instrueret af Lane Lind og var på sin måde også et forsøg på at se bag om masken og ind til mennesket Johanne Luise, men vel at mærke også for at forstå hendes faglige engagement i teatret på den tids præmisser – og hvad det så igen betød for hende privat. » se mere her