Struensee – Faldet var en udstilling om Struensee, om magt og afmagt, medier og offentlighed i 1770’ernes Danmark. Den dramatiske historie om Struensee fortælles i selvsamme historiske interiører på Hofteatret, hvor Struensee tilbragte sin sidste aften i selskab med Kong Christian 7 og Dronning Caroline Mathilde.
Udstillingen viste i en række tableauer med billeder, historiske dokumenter, film og kunstneriske bearbejdninger historien om Struensee og hans bratte stormløb på magtens centrum og lige så bratte fald fra magtens tinde – og historien om den offentligheds- og mediekultur, som Struensee var afgørende med til at skabe, og som han selv og Caroline Mathilde blev ofre for i 1770'erne.
Den historiske del af Struensee – Faldet er baseret på en gæsteudstilling fra Residenzmuseum im Celler Schloss, Tyskland. I Hofteatret blev den suppleret af en historisk-dokumentariske udstilling med lokale elementer fra historien om Struensee og Caroline Mathilde. Caroline Mathilde tilbragte sine sidste tre leveår i tvunget eksil i Celle og døde som blot 23-årig i 1775. Hun så aldrig i den tid sine børn, kronarvingen Frederik og datteren Louisa Augusta. Augusta har man siden ment, Struensee måtte være far til. Den da fraskilte Christian 7 kommenterede efter sigende hendes dødsfald således: ”Det var synd – hun havde gode lægge”.
I udstillingen indgik tre vidt forskellige kunstneriske bearbejdninger af Struensee-myten: Scenografen Jens-Jacob Worsaaes kostumer til Flemming Flindts ballet Caroline Mathilde, komponisten Hans Sydows musikalske lydcollage over Struensees sidste maskebal i Hofteatret, som kan høres her. Endelig har den i Berlin bosiddende forfatter og illustrator Boris Boll-Johansen produceret skæve lydhistorier for hhv. børn og voksne om Struensee; se mere på www.kloerkonge.dk og på Teatermuseet i Hofteatrets videoside her.
I forbindelse med udstillingen har Teatermuseet i Hofteatret publiceret webtekst15: Struensee – en urolig nat og hvad der fulgte, skrevet af Ulrik Langen, professor i Historie ved Københavns Universitet.» se mere her.
Struensee – Faldet var på engelsk, tysk og dansk. Se indslag om udstillingen på på Teatermuseet i Hofteatrets videoside her.
Mere om Struensee:
En dag i april 1772 blev Johan Friedrich Struensee ført til skafottet på Østre Fælled i København. Først fik han hugget højre hånd af, så røg hovedet – og efterfølgende blev hans afdøde legeme parteret og sat på hjul og stejle på Vestre Fælled til offentlig skræk og advarsel. Sådan går det, hvis man kommer i karambolage med magten. Bag den højdramatiske situation, lå en anden lige så dramatisk hændelse. Tre måneder tidligere i januar samme år var Struensee til maskerade her på Hofteatret sammen med den noget yngre kong Christian 7., den endnu yngre dronning Caroline Mathilde og Hofteatrets direktør, Enevold Brandt. Da maskeraden på Hofteatret var slut, gik Struensee til sin bolig på Christiansborg. Her blev han brutalt vækket og anholdt den følgende morgen kl. 4 og ført til fængslet på Kastellet sammen med Hofteatrets direktør, Enevold Brandt – anklaget og altså siden dømt til døden for majestætsfornærmelse.
Bag den højdramatiske anholdelse, der udspillede sig lige her på Slotsholmen, lå en lige så dramatisk forhistorie, der havde ført Struensee helt ind i magtens centrum i Danmark.
Struensee var oprindeligt læge fra Altona, Tyskland. Allerede som 20-årig blev han i 1757 Dr. med. i sin fødeby Halle med en disputats, der ironisk nok bar titlen Om skaden ved forkerte legemsøvelser. I 1772 havde Struensee blot været få år i Danmark og var kun 34 år. Men han var allerede kommet helt ind i magtens centrum, først som kongeparrets livlæge og siden som kabinetsminister i 1771. Han besad dermed landets højeste embede og havde den reelle magt.
Men det holdt altså kun mindre end et års tid – til den dag i slutningen af april, hvor Struensee blev ført til skafottet sammen med Hofteatrets direktør Enevold Brandt. Brandt blev henrettet før Struensee. Struensee blev derved tvunget til at overvære vennens lidelser før sine egne. Først højre hånd, derefter hovedet, og til sidst partering af deres legemer, som så blev lagt på hjul og stejle på Vestre Fælled. Ingen var i tvivl om budskabet. Og det skete altså for en mand, der blandt meget andet havde fået afskaffet brugen af tortur indenfor retsvæsenet.
Struensees fald skyldtes i høj grad politiske forhold. Han var på visse punkter reformist og frontløber for den demokratisering af den politiske magt og af offentligheden, der først mange årtier senere slog igennem i Danmark. Bl.a. indførte han som en af de allerførste trykkefriheden. Men i de politisk-militære magtcirkler optrådte han muligvis for diktatorisk og enerådende. Hans bestræbelser på at forenkle bureaukratiet og formindske godsejernes indflydelse faldt ikke i god jord, og han havde måske ikke fået skaffet sig de rigtige alliancer for sådanne reformer. Dråben der fik bægeret til at flyde over, var utvivlsomt den, at han indførte besparelser på militærets budgetter.
En anden side af historien om Struensee er den i dag mest omdiskuterede myte om hans glamourøse og katastrofale affære med den noget yngre dronning Caroline Mathilde. Ikke mindst takket være Nikolaj Arcels film En kongelig affære fra 2012 med Mads Mikkelsen i hovedrollen som Struensee. Konflikten i brændpunktet mellem kærlighed og magt blev tolket ivrigt i datidens medier og i folkemunde. Lå Struensee og Caroline Mathilde som de havde redt? I hvert fald blev de ofre for deres eget liv og levned. De skrev ufrivilligt mediehistorie dengang i starten af 1770'erne, men medierne var andre, end dem vi kender i dag.
Struensee var på flere måder en skandalehistorie i sin egen samtid – helt på højde med nutidens skandalehistorier i tv og aviser. Han var en usædvanlig mand for sin tid, og det havde også datidens medier øje for. Datidens medier havde ligesom nutidens medier det formål at skabe den offentlige mening, mens dens virkemidler var markant anderledes. I dag bruger vi aviser, tv, internettet og andre platforme. På Struensees tid brugte man flyveblade, smædeskrifter, stik og andre lignende medier – og det skete ikke mindst, fordi han selv indførte trykkefriheden. Både Struensees vej til magten, hans fald og hans eftermæle var breaking news i datidens medier. Og som det sker i dag, så bidrog også dengang hovedpersonens fjender gerne til at tegne et stærkt kritisk billede af ham som reformpolitiker og reel magthaver på kongehusets bekostning. Også Struensee var omgivet af mediestorm og pressehetz.
Men også andre ting skete på datidens sociale platforme, nemlig rundt om bordene på værtshuse og andre steder, hvor debatbølgerne gik højt. Et af de mere kuriøse eksempler er Christian 7.'s skillingemønt, som vises på en film i udstillingen. Den kongelige skillingemønt lavede folk om til spottemønter mod Caroline Mathilde. På møntens ene side kradsede man det meste af kongens monogram væk, så der tilbage kun var et billede af en behåret vagina. På møntens anden side stod der "1 skilling danske KM", som betød kobbermønt. Det kradsede folk væk, så der kun stod "1 danske K". Man var ikke i tvivl rundt om på de københavnske beverdinger: K stod for kusse. Og det var ikke pænt ment.
