Halfdan til tiden handler om Halfdan Rasmussen, den måske mest udbredte, læste og afholdte forfatter i Danmark gennem de seneste 100 år, sådan som han sjældent ses og høres – selv om han jo er kendt og elsket af store og små, børn og voksne på tværs af generationer. Udstillingen blev afsluttet i Teatermuseet i Hofteatret 30. juni 2016 og blev siden vist på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, Favrskov kommune, 6. november 2016 – 22. februar 2017.