Tilbage til top

Ahlefeldt-Laurvig

teatrets aristokrat i det dansk-tyske grænseland

Udstillingen er afsluttet 30. september 2016
FLERE BILLEDER

Teatermuseet i Hofteatrets nye særudstilling Frederik Ahlefeldt-Laurvig – teatrets aristokrat i det dansk-tyske grænseland. Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832) er i historien mest kendt som greve på Tranekær slot og officer.  Men han var også en markant skikkelse i den danske og tyske teaterverden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Da Frederik Ahlefeldt-Laurvig var blot 32 år, blev han direktør for Hofteatret på Gottorp Slot og drev det frem til et af de bedste teatre i Nordtyskland, inden han vendte hjem til Langeland. Frederik Ahlefeldt-Laurvig var ligeledes en af hovedmændene bag oprettelsen af Odense Teater i 1796. På Tranekær Slot grundlagde han sit eget teater og musikkapel, ikke kun for sin egen interesse, men også til glæde for regionens beboere, som fik adgang til både danske og tyske forestillinger samt koncerter.

Samtidig med udstillingen udgives bogen af samme titel: Frederik Ahlefeldt-Laurvig – teatrets aristokrat i det dansk-tyske grænseland. I bogen, som er skrevet af museumsinspektør Mikael Kristian Hansen, beskrives Frederik Ahlefeldt-Laurvigs baggrund, hans relationer til Hamburger Nationaltheater, Hofteatret på Gottorp Slot, Odense Teater og ikke mindst hans eget teater og musikkapel på Tranekær Slot. Bogen kan købes i Teatermuseet i Hofteatrets bogsalg for 150 kr (Hardback, 185 sider, farveill.).

Pressekontakt og pressebilleder: Museumsinspektør Mikael Kristian Hansen på tlf. 51 82 62 03 eller reg [at] teatermuseet.dk

Udstilling og bog var ikke blevet til, var det ikke for de mange private ejere og institutioner, som har stillet portrætter,  genstande  med mere til rådighed. Følgende fonde har støttet projektet:

15. Juni Fonden
Augustinus Fonden
Axel Muusfeldts Fond
Ernst og Vibeke Husmans Fond
Gangstedfonden
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Jubilæumsfonden af 12.08.1973
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Nikolai og Felix Fonden
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Lasson Andersens Fond
Oberst H. Parkovs Mindefond
Oticon Fonden
Tuborgfondet