Tilbage til top

Det skjulte Slotsholmen

Guidet kultur-rundtur på Slotsholmen

"Tak for en meget interessant rundvisning, det var en stor fornøjelse" (Mark Information, Lyngby). "Passioneret guide med humor, supergod oplevelse og ikke mindst en meget behagelig måde historien blev formidlet til publikum" (Grøndalsapoteket, Vanløse). "En rigtig interessant og velstruktureret tur på Slotsholmen med levende fortællinger og tankevækkende pointer" (Børneklinikken, Fagligt center, København). "Den guidede kultur-rundtur på Slotsholmen var vel tilrettelagt med mange interessante historiske aspekter" (Kunstforeningen SAS Arts Denmark). 

Turen genoptages fra og med juni 2021. Forespørgsler kan på. stiles til teilmann [at] teatermuseet.dk

Teatermuseet i Hofteatrets direktør, Peter Christensen Teilmann, er selv guide på en anderledes og uhøjtidlig kultur-slentretur, der starter ude på Slotsholmen og slutter inde i Teatermuseet i Hofteatret. Slotsholmen er øen midt i København, hvis institutioner i århundreder været og stadig er en vigtig del af kunstens, krigens, politikkens og magtens centrum. Turen hedder Det skjulte Slotsholmen netop fordi den handler om alt det, man ikke uden videre kan se og som gemmer sig i historien og de tunge mure. Se mere om Peter Christensen Teilmann her

Siden starten i 2012 har turen haft deltagelse af vidt forskellige grupper fra vidt forskellige hjørner af samfundet – se et udvalg nederst. Her i det coronaramte efterår 2021 har bl.a. Østerbro Lokalhistoriske forening og Arkiv været med: "Vi vil gerne takkefor den fine rundvisning 24/9. På en meget spændende og levende måde blev vi ført gennem Slotsholmen og hørte om Hofteatrets enestående historie. Hvor er vi glade for at vi kom, inden Hofteatret lukker de næste par år". Ja, Hofteatret lukker 1. marts 2021 og genåbner nyistandsat, nyrenoveret og nænsomt restaureret 2023 (» se mere her). Men turen Det skjulte Slotsholmen lukker ikke af den grund, tvært imod, vi planlægger at gøre lidt mere ud af den og afrunde den med rigtig baristakaffe. 

Vi starter på havnefronten ved Den sorte diamant (hovedindgangen til Det kgl. Bibliotek), og slentrer videre ind omkring kulturens og magtens korridorer forbi Tøjhusmuseet, Dansk Jødisk Museum, Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Christiansborg Slotsplads og ind på Christiansborg Ridebane, der omkranses af Folketinget, De Kongelige Stalde, Thorvaldsens Museum, Højesteret, Statsministeriet og Slotskirken. Turen på Slotsholmen varer 45-60 minutter alt efter vejr og vind. Herefter går vi ind på det atmosfærefyldte Teatermuseet i Hofteatret, hvor den forunderlige historie om politik, teater og kulturhistorie går i et med  Hofteatret, og hvor maskerade og magtspil engang var to sider af samme højdramatiske sag. Efter en lille introduktion til Hofteatrets historie, er der mulighed for at se udstillingerne eller tage en kop kaffe i den lille hyggelige café med og balkon, hvis vejret tillader det. Besøget inde i Hofteatret kan gøres kortere eller længere alt efter nærmere aftale.

Kontakt
Teatermuseet i Hofteatret: info [at] teatermuseet.dk eller tlf. 33 11 51 76 (tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9-14)

Priser 
* Grupper op til 20 personer: 2.000 kr +  tillæg 800 kr, hvis turen er uden for normal åbningstid (som er tirsdage-søndage kl. 12-16)
* Grupper op til 30 personer: 2.500 kr +  tillæg 800 kr, hvis turen er uden for normal åbningstid (som er tirsdage-søndage kl. 12-16)
* Grupper op til 40 personer: 3.000 kr +  tillæg 800 kr, hvis turen er uden for normal åbningstid (som er tirsdage-søndage kl. 12-16) – ved ved flere end 40 deltagere betales 40 kr pr. deltager derudover.
Prisen inkluderer altid entré (normalpris 40 kr for voksne) til museet og Hofteatret i det hele taget

Udvalgte grupper, der har taget kultur-rundturen
Jernbane Allé Apotek & Grøndalsapoteket i Vanløse
Børneklinikken, Københavns Kommune
Amager Seniorhøjskole
Seniorforeningen ved Københavns Brandvæsen
Kammeradvokaten, København
Kursister på kurset "Mærk livet", Borups Højskole
Patent Bureauet Larsen og Birkholm A/S
Patent og Varemærkestyrelsen, Taastrup
Foreningen Walk and Talk, Vanløse
Kommisjonen for Gjenopptakelse av straffesaker, Oslo, Norge
Vesthimmerlands Gymnasium
Mark Information, Lyngby
Deloitte
LB Forsikring A/S
Forlag for Social & Sundhedssektor
FOF Gentofte
Studerende ved tilvalgsfaget Kulturformidling, Københavns Universitet
Ministeriernes Kunstforening
OK-Klubben Bagsværd og Høje Gladsaxe
Ankestyrelsen
FOF Nord
AOF Ballerup
Sweco (Seniorklub)
AOF Vestegnen
SL Storkøbenhavn (Seniorklub)
Solvang Bibliotek
– foruden større private grupper