SÅ er det med at slå til! Vi har fået mulighed for at slå dørene op til Hofteatret og give GRATIS adgang til Danmarkspremieren BengtssonSydow Live torsdag 17. marts kl. 20 i Hofteatret. BengtssonSydow Live bliver en aften med bid, vid, humor og heftig poesi i Hofteatrets smukke og lydstærke interiører. Del og spred budskabet – og overvej at reservere plads på info [at] teatermuseet.dk (der kun er 180 pladser). Hofteatret og cafeen med udsigt over det historiske Københavns skyline åbner allerede kl. 19 i denne anledning. Kom og få en hyggelig og knivskarp aften på Hofteatret.
BengtssonSydow Live er musik og historier på tværs af tid og traditioner. Tidløs lyrik i nutidige, overraskende og vedkommende fortolkninger. Historisk indsigt og nutidig flabethed, som gør gamle tider og mærkelige digte levende, nærværende og nuværende. Komponisten Hans Sydow spiller og fortæller historierne bag det hele. Skue-spilleren og sangeren Ulle Bjørn Bengtsson lægger krop og stemme til digterne, når Bengtssonsydow levendegør, hvordan det lød fx da H.C. Andersen kom til København som 14-årig, når Tom Kristensen rapper om sin pibe og messer om livet, når Ludvig Holberg tager på kvindelejr på Femø – og når Halfdan Rasmussen leger med sprogets mekanik, tankens vildveje og den undren over livet, som børn deler med voksne og gamle. » Se mere om duoen Bengtssonsydow her
Evt. reservation af plads på info [at] teatermuseet.dk. Dørene og cafeen åbnes kl. 19.
Spørgsmål og info på info [at] teatermuseet.dk eller tlf. 33 11 51 76 (hverdage kl. 9-14).
BengtssonSydow Live er det første af 5 arrangementer, der finder sted i løbet af foråret i forbindelse med udstillingen Halfdan til tiden » se mere her
Tak for fortællingen – faktisk ikke bare denne, men alle jeres små historier. I er super gode til formidling af de små og relevante historie på dette medie. Hilsen fra en besøgende på museets »facebook-side
Den guidede kultur-rundtur på Slotsholmen var vel tilrettelagt med mange interessante historiske aspekter - både introduktionen til Slotsholmens historie og et meget inspirerende besøg på Hofteatret! Kunstforeningen SAS Arts Denmark. »se mere her
Tak for en meget interessant rundvisning, det var en stor fornøjelse... og alt for kort :-) Mark Information, Lyngby
Hofteatret er en perle og et ideelt sted at afholde ekstraordinære og stemningsfulde arrangementet. Og personalet i teatret sørger for alt: de er superprofessionelle i deres håndtering af samarbejdet både forud for arrangementet og på dagen, hvor det hele løber af stablen. Line Pedersen, Dansk Sprognævn. »se mere her
En magisk og personlig aften i Hofteatret. Buffeten var udsøgt og vi blev på alle måder forkælede. Stemningen var helt speciel. Højtidelig, historisk og samtidig hyggelig og fuld af summende snak og latter. Personalet på Hofteatret gik fra starten gik ind med et stort personligt engagement for at sikre en helt usædvanlige aften.
Elsebeth Finnick, Réunion des NAC
En dejlig solskinsdag i maj holdt jeg min runde fødselsdag i Teatermuseets eventyrlige lokaler. Velkomstdrinken blev serveret på museets balkon med sol og udsigt over København. Derefter myldrede vi alle ind i teatersalens dunkle, stemningsfulde belysning, hvor museets personale havde dækket smukke borde og stillet den valgte buffet frem. Der var magi og historisk vingesus i luften. Jeg havde valgt at blive underholdt under spisningen, hvilket stedet egner sig formidabelt til. Aftenen endte igen på balkonen med kaffe m.v. og sluttede af med, at vi alle stod og så fyrværkeri fra Tivoli. Et arrangement, som jeg sent vil glemme, og som jeg hele vejen igennem følte, var i de bedste hænder hos museets kompetente og venlige medarbejdere. Tak til alle for en enestående oplevelse. Lise Friis