Tilbage til top

Hilsen til Matador

t.o.m. 1/9 2019

FLERE BILLEDER

Hilsen til Matador er Teatermuseet i Hofteatrets beskedne honnør til den populære og mest spillede danske tv-serie nogensinde. Premieren fandt sted i det sene efterår 1978. Dengang var Matador tænkt til kun at rumme seks afsnit, men det blev til hele 24 afsnit, både på grund af skuespillerne og ikke mindst hovedforfatteren Lise Nørgaard, instruktøren Erik Balling og komponisten Bent Fabricius-Bjerres iørefaldende og stemningsgivende kendingsmelodi. Siden er Matador blevet genudsendt i tv i fuld udstrækning 7 gange, senest i 2017 i en digitalt restaureret udgave.

Hilsen til Matador er netop en hilsen til Matador, til dens menneskesyn og til den kulturelle omverden og samtid, serien udspringer af og siden har præget vores forståelse af. Det er meget rammende blevet sagt om Matador, at seriens hovedperson i virkeligheden er tiden og tidens gang fra 1929 til 1947, to år efter afslutningen på Anden Verdenskrig og ophøret af Tysklands besættelse af Danmark. Matadors univers er virkelig en dansk lilleverden fra 1929 og frem. Der er få spor af de menneskelige og sociale katastrofer, der fulgte af Første Verdenskrig og den økonomiske verdenskrise med børs-kraket i USA i netop 1929, som satte pres på også Danmark og udløste nazismens fremmarch i Tyskland. Der er rigtig langt fra Korsbæk til den voldsomme og virkelighedsnære verden, der skildres i tv-serien Babylon Berlin, som også foregår fra 1929 – og har kunnet ses på DR 2 netop her i efteråret 2018.

Kun i det små og langsomt sætter den nye verdenskrise, som den gryende nazisme og siden Anden Verdenskrig skabte, sine spor i Korsbæk. Men når det sker, så sker det med på en helt bestemt måde, der står som en signatur for det menneskesyn, der går gennem alt i Matador. Det er personificeret i miljøet omkring Kathrine og grisehandler Oluf Larsen – og det vises i vores lille udstilling i Christian 8's aftrædelsesrum. Her i dette lille interiør møder den lille, hverdagsnære historie – udtrykt af grisehandler Larsens lokum i gården, som for en tid er flyttet ind i Christian 8’s das – den store samtids historie, hvor den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig prægede og pressede tidens kulturliv og kommunikationsformer. 

Den større samfundshistorie, som Matadors lilleverden og hverdag er indskrevet i, prægede på markant vis det kunst- og teaterliv, som udspillede sig under den tyske besættelse og måtte tilpasse de kunstneriske udtryk til censurens krav, ikke altid med et dårligere resultat til følge. Hvordan den danske nationalscene manøvrede kunstnerisk under besættelsesmagtens censur, ja det kan man læse mere om i webtekst36: Den danske Nationalscene under Besættelsen, skrevet af Teatermuseet i Hofteatrets egentlige stifter og mangeårige direktør, Robert Neiiendam » hent og læs webtekst36 her

I udstillingen rummer flere eksempler på dansk kunst og teaters virke under besættelsen. Et af besættelsestidens første kunstneriske 'ofre' var bl.a. Poul Henningsens og Liva Weels klassiker: Man binder os paa Mund og Haand fra 1940. Den iørefaldende melodi af Kai Normann Andersen er jo egentlig en tango. I originaloptagelsen her står Poul M. Jørgensen kreditteret som tekstforfatter sammen med Poul Henningsen. Indspilningen er "Vokal med to Flygler". Pladens A-side er den i tiden lige så populære Jeg gi'r mit Humør en Gang Lak ...

 

Men først og fremmest er Hilsen til Matador et blik ind i den teaterkultur, der var levende tilstede rundt om og under serien og dens skuespillere i de år, hvor serien blev produceret og udsendt først gang i årene omkring 1978-81. Holdet af skuespillere var en samling af meget forskellige skuespillere af tre generationer, der i Matador – og med instruktøren Erik Balling i centrum – blev et vellykket arbejdende kollektiv bag skærmen, som fik de bedste frem i hinanden på skærmen. Men de var også en række meget kunstneriske individuelle og forskellige skuespillere. Hilsen til Matador viser eksempler på Matadors skuespillere, der om morgenen trådte ind i deres kendte roller i Matador under optagelserne på Nordisk Film, men om aftenen optrådte i da ofte helt andre roller og helt andre historier rundt om på teatrene – og ofte på kryds og tværs af de ’familiemønstre’, de var en del af i Matador

 

Hilsen til Matador vil siden blive foldet ud og omskabt til at bliev en vandreudstilling og et undervisningsmateriale.